​

Lyde overalt 

​

Der findes ikke et sted på jorden, hvor der ikke er lyde. Heldigvis kan vi kun registrere en lille brøkdel af dem. Vi er så vant til at have mange lyde omkring os. Ører og hjerne sorterer ubevidst mellem relevante og ikke relevante lyde ud fra den situation, som vi befinder os i.

Et klassisk eksempel på ørets tilvænning er uret, der tikker i stuen. Personen, der bor i huset, hører ikke uret tikke, mens gæster vil lægge mærke til det.
 

Lyde hører for det meste sammen med et billedligt udtryk. Når vi begynder at lytte fokuseret, vil der for det meste danne sig billeder for vores indre øje, og ofte vil det være billeder, der er en del af vores erindring. Hører man børn, der leger, vil billedet formentlig være lig en legeplads, man genkender fra sin barndom. På den måde skaber man en genkendelighed ved lyde, selvom der ikke umiddelbart følger et billede med.
 

Fire kategorier af lyde 

De mange lyde, vi hører omkring os i naturen, i radioen, på tv og andre steder, kan inddeles i mange forskellige underkategorier. Denne tekst præsenterer fire overordnende kategorier:
 

• Clean sound er alle de naturlige lyde, der er omkring os. Det er uredigerede lyde, der på ingen måde er manipuleret med. Ser man tv eller hører en podcast, er clean sound desuden defineret ved, at de medvirkende i fortællingen kan høre lyden. Ofte vil nyhedsindslag, interviews og reportager være præget af clean sound, da optagelser har fundet sted på lokationen.
   

• Reallyde er ligeledes ‘rigtige’ lyde, der i fortællinger kan høres af både de medvirkende og publikum. Den store forskel på clean sound og reallyde er, at reallydene er lagt på fortællingen, efter den er optaget, eller der er skruet op/ned for volumen for at forstærke en stemning i fortællingen. Typisk vil man have reallyd i fiktive fortællinger eller dokumentarer, der er blevet fiktionaliseret for at forstærke en stemning som for eksempel et spændingsøjeblik.
   

• Effektlyde er ligesom reallyde tilføjet fortællingen i redigeringsfasen. Forskellen på de to lyde er, at effektlyden kun kan høres af tilskueren og ikke af de medvirkende. Effektlyde forstærker stemninger og følelser og kan i høj grad være med til at skabe dramaturgisk spænding; for eksempel kan en pludselig høj, skinger lyd give en chokeffekt.
   

• Musik bruges ofte som underlægningsmusik og har samme formål som effektlyde. Typer af instrumenter, toner, styrke og tempo er med til at skabe både dynamik i fortællingen og sætte den stemningsmæssige scene, der kan variere mellem alt fra sørgelig og trist til en humoristisk, actionpræget scene.
   

 

Lyde kan forstærke stemninger

Lyd og musik kan udtrykke følelser og forstærke stemninger, både i lydfortællinger og på film. Lyde kan bruges som dramaturgiske virkemidler for at øge spændingen i en fortælling og som set up; et varsel om, hvad der vil komme til at ske. Lyde er med til at påvirke vores underbevidsthed og følelsesregister.
 

Det kan være svært at registrere alle lyde i et lydbillede på grund af de mange lag, men skilles lydene ad, kan man få en større forståelse for, hvilken betydning den enkelte lyd har for en fortælling, hvad enten det er med eller uden en billedside. 

 

​

​