Du har en stenalderhjerne
I dag lever vi meget anderledes, end man gjorde i stenalderen. Men faktisk har vores hjerner stort set ikke ændret sig siden dengang. Det betyder, at vi har de samme hjerner som jæger-samlerfolket, der levede for mange tusinde år siden.
Måske er det svært at forestille sig, hvordan man levede som jæger-samlere i stenalderen. Uden huse, biler, mobiltelefoner og supermarkeder var hverdagen meget anderledes. En af de ting, som adskilte deres liv fra vores, er, at de bevægede sig meget mere. Det var de nødt til for at overleve.
Jærger-samlerfolket levede som nomader, og de vandrede efter dyrene og efter områder med masser af afgrøder. Når de havde opholdt sig et sted i et stykke tid, pakkede de deres ting sammen og rejste videre for at finde et nyt sted at slå sig ned. Jæger-samlerfolket var altså et folk, der bevægede sig meget mere, end vi gør i dag.
Vi ved ikke meget om, hvordan stenalderfolket lavede musik, men Sagnlandet Lejre giver her et bud på det.
Talte stenalderfolket skridt?
Man mener, at stenalderfolket gik mellem 11.000 og 14.000 skridt om dagen, hvilket svarer til 8-10 kilometer. Dette tal er man nået frem til ved at undersøge nulevende jæger- og samlerkulturer i Afrika, der også lever som nomader.
For at måle deres skridt har de i en periode gået med skridttællere. Derefter har man sammenlignet deres gennemsnitlige antal skridt med det, som europæere og amerikanere i gennemsnit går til daglig. Det tal ligger på cirka 6.000-7.000 skridt. Stenalderfolket gik altså næsten dobbelt så langt som os hver dag.
Elevspørgsmål
-
Har I nogensinde målt, hvor langt I går i løbet af en dag?
-
Er der nogle situationer, hvor I foretrækker at gå frem for at cykle eller at køre i bil?
-
Hvor kan I bedst lide at gå?
Vidste I at..
Stenaldermanden gik dobbelt så mange skridt som dig hver dag?
At gå på jagt var datidens motion
Stenaldermennesket fik også motion ved at gå på jagt. De jagede rensdyr, okser, vildsvin og råvildt. Jagten var en aktivitet, som krævede god kondition, udholdenhed og en evne til at koncentrere sig.
Stenaldermenneskerne skulle være i stand til at gå mange timer i træk og navigere rundt i skoven. Imens skulle de sørge for at have en tilpas afstand til deres byttedyr, så de ikke blev opdaget. Hvis forsøget gik galt, skulle de være i stand til at løbe hurtigt, så de ikke risikerede at blive overfaldet af eksempelvis et aggressivt vildsvin.
På den måde udgjorde jagten en slags konditionstræning, hvor stenaldermenneskets puls røg i vejret, samtidig med at hjernen kørte på fuldt drøn, for at jagten skulle lykkes.
At gå på jagt i stenalderen krævede en god kondition.
Livet under åben himmel
I stenalderen foregik næsten alle aktiviteter under åben himmel. Folk var ude, når de var på jagt, fiskede eller indsamlede afgrøder som østers, spiselige rødder, nødder og bær. Selve tilberedningen af maden foregik også ofte udendørs over et bålsted.
Ligesom stenaldermennesket har vores hjerner også godt af at være ude i naturen. Der er mange forskningsstudier, som viser, at naturen har en beroligende effekt på vores hjerner, og at naturen får os til blive gladere og mere kreative. Måske har I selv lagt mærke til, hvordan en tur ved stranden eller i skoven kan få jer til at glemme negative tanker og fokusere på noget positivt.
At vores hjerner har det bedst i naturen er ikke så underligt, når man tænker på, at mennesket har levet cirka 1,8 milioner år udendørs som jægere-samlere. Vores hjerner er simpelthen designet til, at vi skal bevæge os rundt ude i naturen – frem for at sidde stille ved en computer.
Elevspørgsmål
-
Hvornår er I udendørs i løbet af dagen?
-
Hvilke aktiviteter holder I af at gøre ude i naturen?
Vidste I at..
Mennesket har levet i 1,8 milioner år som jægere-samlere?
Naturen kan ændre hjernen
At naturen kan have en positiv effekt på vores humør er ikke nogen nyhed. Mennesket har til alle tider søgt mod grønne omgivelser for at slappe af, gå ture og nyde naturens ro. Det nye er, at man nu er i stand til at måle, at ophold i naturen ligefrem går ind og ændrer hjernen.
En forsker fra USA ved navn Gregory Bratman udførte i 2015 et eksperiment, hvor han via hjernescanninger målte nogle studerendes hjerner før og efter, at de havde opholdt sig i naturen. Ud over at de studerende virkede gladere, så kunne Gregory Batman også konstatere, at deres hjerner havde ændret sig. Det kunne han måle via deres blodstilstrømning i forskellige dele af hjernen.
Målingerne viste, at opholdet i naturen medførte lavere blodtilstrømning ved de områder af hjernen, som bliver aktiveret, når man bekymrer sig og har negative tanker. På den måde viste hans forsøg, at ophold i naturen ændrer ved hjernens aktivitet, så man har færre negative tanker og bekymrer sig mindre.
I naturen kan vi lade tankerne flyve
Naturens åbenhed kalder på en anden opmærksomhed end byrummet. Når vi færdes i byen, har vi en målrettet opmærksomhed, hvor vi hele tiden fokuserer på noget bestemt. Det er vi nødt til for ikke at gå over for rødt lys eller ramle ind i en lygtepæl. Når vi færdes i byen, svarer det til, at vi konstant er stillet over for en bestemt opgave, som vi skal løse for ikke at komme galt afsted.
Naturen giver derimod plads til, at vi kan have en mere spontan form for opmærksomhed, som ikke er rettet mod noget bestemt. Når vi går en tur langs stranden eller ligger på en græsplæne, er det lettere at være åben over for de sanseindtryk, der møder os, og lade tankerne flyve.
Det giver os et mentalt overskud, som er godt for vores kreative tænkning. Vi kan nemlig bedre løse de udfordringer, der er i skolen, på jobbet eller i fritidsklubben, når vi har overskud til at forholde os til det. Derfor er ophold i naturen særligt godt, hvis man i en periode har meget travlt og føler sig presset.
Vi er ikke bygget til at bruge vores målrettede (direkte) opmærksomhed så meget, som vi gør. Derfor har hjernen brug for en pause i naturen, hvor vi bruger vores spontane opmærksomhed.
Elevspørgsmål
-
Nævn situationer, hvor I har brugt jeres målrettede opmærksomhed.
-
Nævn situationer, hvor I har brugt jeres spontane opmærksomhed.
Stenalderhjernen genkender naturen
Naturens positive effekter kan også forklares med, at vores stenalderhjerner genkender naturens miljø. Fordi vores hjerner stort set ikke har ændret sig siden stenalderen, er den vant til at orientere sig i naturen, hvor der er frit udsyn, så man kan se over lange afstande. Med et frit og åbent udsyn i naturen kan vi se, hvor der er vand, læ og mad.
Omvendt er vores hjerner ikke skabt til at færdes i byen, hvor der er et mylder af mennesker, høje bygninger, trafik, butikker og vejskilte, der blokerer for vores udsyn. Derfor er bymiljøer ikke lige så afslappende at befinde sig i.
Fra jægere til digitale borgere
Hvis man kigger på menneskets historiske udvikling, så har vi levet allerlængst tid som jæger-samlere. Først for cirka 10.000 år siden begyndte de første bønder at dyrke jorden og holde landbrugsdyr. Overgangen fra jærger-samlernes nomadeliv til bondelivet medførte store ændringer i menneskets bevægelsesmønstre.
I modsætning til jæger-samlerfolket kunne bønderne blive boende på de samme steder, hvor de havde dyrket jorden, og de behøvede ikke at jage lige så meget for at skaffe mad. Alligevel havde bønderne stadig en aktiv livsstil. Men da vi overgik fra bondesamfund til industrisamfund for cirka 200 år siden, kom der forskellige maskiner, som kunne overtage noget af bøndernes hårde arbejde.
Samtidig medførte industrialiseringen, at flere flyttede ind til byerne for at arbejde på fabrikker og i håndværkerindustrien, hvor de bevægede sig rundt på langt mindre plads.
Det er kun de seneste 30 år, vi mennesker har levet i et digitaliseret samfund med computere og anden teknologi, der gør os i stand til at udrette en masse uden at bevæge os.
Menneskets historie på et døgn
Hvis man tidsmæssigt sammenligner menneskets historiske udvikling med et døgn, svarer det til, at vi har levet som jæger-samlere fra kl. 00.00 til kl 23.40. Det er altså først 20 minutter før midnat, at vi begynder at leve som bønder. Industrialiseringen sker omtrent 20 sekunder før midnat. Og først et splitsekund før midnat starter digitaliseringen, som er den tid, vi lever i nu.
Ved at betragte menneskets historiske udvikling som et døgn er det lettere at forstå, hvor store samfundsmæssige forandringer vi har gennemgået de seneste år – og hvorfor vores hjerner ikke har haft tid til at følge med.
Den dovne stenaldermand
For stenalderfolket var det vigtigt at spare på kræfterne, når man havde mulighed for det. Det var aldrig til at forudse, hvor længe der ville være mad nok, og hvornår man skulle bruge energi på at jage igen. Samtidig behøvede stenalderfolket ikke at bekymre sig over, hvorvidt de fik nok motion, da deres naturlige livsstil var meget aktiv.
De fleste i Danmark har heldigvis ikke problemer med at få mad nok. Til gengæld er der mange, som ikke får motion nok. Det kan derfor godt være en udfordring, at vi i dag har den samme hjerne som stenalderfolket, der er designet til at ville spare på kræfterne og energien. Motion er nemlig ikke kun godt for kroppen, men også for hjernen.
Måske lyder det mærkeligt, at hjernen på den ene side vil have jer til at slappe af og spare på energien – når det samtidig er godt for hjernen at bevæge sig. Men tænk på, at i mere end 1,8 millioner år behøvede hjernen ikke at påminde os om, at vi skulle huske at bevæge ow. Ved at gå på jagt, fiske, lede efter spiselige planter, finde brænde og bygge bopladser bevægede stenalderfolket sig rigeligt.
For os, der i dag lever i en digitaliseret verden, står det anderledes til. Vi behøver ikke at løbe rundt for at nedlægge vilde dyr eller bevæge os langt for at finde et nyt sted at etablere en bopæl. Derfor er motion noget, som vi hele tiden skal tænke på at få ind i vores hverdag.
Mens stenaldermennesket i kraft af deres livsstil fik motion nok, skal vi moderne mennesker gøre en aktiv indsats for at bevæge os nok. Nogle gange kræver det overtalelse af hjernen.
Vidste I at..
8 ud af 10 af Danmarks unge bevæger sig mindre end den ene time om dagen, som WHO* anbefaler?
* Verdenssundhedsorganisationen World Health Organization
Hvorfor kan hjernen ikke følge med?
Det kan virke lidt spøjst, at vi har de samme hjerner som stenalderfolket, når vores liv i dag er så meget anderledes. Hvorfor har hjernen ikke tilpasset sig vores nuværende livsstil, hvor vi i de bedre stillede lande ikke behøver at spare på kræfterne?
Her er det vigtigt at huske på, at evolutionen skrider meget langsomt fremad, og derfor kan der gå mange tusinde år endnu, før vores hjerner udvikler sig.
Kort fortalt udgør evolutionen den biologiske udviklingsproces, hvor arter udvikler sig langsomt gennem tusinder og millioner af år. Denne udvikling sker gennem små mutationer – det vil sige forandringer i generne – som nedarves gennem generationer. Disse mutationer opstår tilfældigt, hvorefter de bliver givet videre til de næste generationer, hvis det viser sig, at mutationerne giver bedre chancer for at overleve.
Det er eksempelvis sådan, at den nuværende menneskeart homo zapiens har udviklet sig gennem tilfældige mutationer, som har gjort os bedre til at overleve i forhold til de foregående menneskearter. Men fordi mutationer opstår tilfældigt, kan der gå lang tid, før menneskets gener bliver helt tilpasset den moderne tidsalder.
I mellemtiden kan vi glæde os over, at vi har en fantastisk hjerne, som vi også selv kan påvirke – selvom vi ikke kan ændre på generne.
Elevspørgsmål
-
Hvordan udvikler arter sig gennem evolutionen?
Din foranderlige hjerne
Vores hjerner består af milliarder af hjerneceller, som indgår i komplicerede netværk med hinanden. Tidligere troede man, at mennesker stoppede med at udvikle nye hjerneceller, når de blev voksne. Men for nylig fandt en gruppe forskere ud af, at mennesker faktisk producerer nye hjerneceller hele livet, selvom produktionen aftager lidt med alderen. Gennem undersøgelser er man også kommet frem til, at motion er noget af det, som påvirker produktionen af nye hjerneceller allermest.
Disse opdagelser er vigtige, for de viser, at vi godt kan forandre hjernen og gøre den sundere ved at motionere. Når vi cykler til skole eller løber en tur, er vi altså med til øge produktionen af nye hjerneceller, som styrker hjernens funktioner.
Motioner din hjerne
De fleste af os ved, at motion er godt for kroppen; at fysisk aktivitet styrker vores hjerte, kredsløb, muskler og så videre. Men det er ikke alle, som ved, at fysisk aktivitet også styrker vores hjerner.
Undersøgelser viser faktisk, at motion er bedre hjernegymnastik end sudoko og kryds & tværs. Det skyldes, at regelmæssig bevægelse både gør os bedre til at bevare koncentrationen, træffe beslutninger, huske tidligere erfaringer og øge kreativiteten. Så hvis du vil styrke din hjerne, er det en god idé at løbe en tur, spille bold med vennerne eller danse til dit yndlingsmusik.
Din hjerne er som en muskel
Det er de færreste, der tænker på deres hjerner, når de løfter vægte i fitnesscenteret, løber en tur eller tager en dukkert. Men det giver faktisk ret god mening at forestille sig hjernen som en slags muskel, der vokser gennem fysisk træning.
Ved hjælp af hjernescanninger har forskere fundet ud af, at den forreste del af hjernen, som hedder pandelappen (frontallappen), er større hos folk, som dyrker regelmæssig motion. Pandelapperne udgør et slags kontrolsystem, som er med til at styre vores tanker, bevægelser og følelser. Med en sund og stærk pandelap er det lettere at træffe gode beslutninger og håndtere nye situationer.
En anden del af hjernen, som også vokser ved fysisk træning, er hippocampus. Hippocampus har stor betydning for vores hukommelse og indlæring. Med alderen skrumper hippocampus, men regelmæssig motion kan forsinke denne proces, idet motion får hippocampus til at vokse. Herved kan træning være med til at holde hjernen ung.
Træn som e-sportsspillere
Der findes mange fordomme om, at professionnelle e-sportsspillere er nogle dovne typer, som lever af pomfritter og aldrig forlader deres gamerstol. Men det er ikke rigtigt. Tværtimod har de fleste e-sportsspillere en aktiv og sund livsstil sideløbende med deres karriere inden for computerspil.
Undersøgelser har nemlig vist, at fysisk træning optimerer deres 'gaming performance'. Det skyldes, at regelmæssig træning øger koncentrationsevnen og beslutningsevnen. Og det er vigtigt, hvis man skal klare sig godt i et spil som for eksempel Counter-Strike. Derfor har det danske e-sportshold Astralis hyret en personlig træner, som holder spillerne i gang, så de kan yde bedst muligt foran skærmen.
Bevægelse i naturen
Ligesom stenaldermennesket har vi godt af at bevæge os og være ude i naturen. Derfor giver det god mening at træne udendørs. Når vi træner udendørs, aktiverer vi andre dele af hjernen, end når vi træner indendørs. Undersøgelser har vist, at udendørs træning har en positiv effekt på hjernen, som gør os roligere og gladere sammenlignet med indendørs træning.
Samtidig er det lettere at skubbe negative tanker bort, når vi opholder os i naturen. Det skyldes, at naturen giver mange flere forskellige sanseindtryk, end når vi træner for eksempel i et fitnesscenter.