Tag et vinterbad

INTRO

I denne opgave skal I opleve, hvad der sker i kroppen, når man hopper i koldt vand, og hvordan der bagefter kan brede sig en følelse af lykke og varme i kroppen.

Forberedelse

> Læs fagtekster til Tryl din hjerne glad

DET SKAL I

1) Sæt jer ind i, hvad der sker med kroppen, når man bader i koldt vand.

2) Tag ud for at vinterbade.

Formål med opgaven

I mærker på egen krop, hvad der sker i kroppen, når den udsættes for et kuldechok.
I kommer ud og får en naturoplevelse, som kan have en god indvirkning på humøret.
I lærer om forskellige signalstoffer, der giver hjernen en følelse af lykke.

Tidsforbrug: 1 lektion á 45 minutter plus transporttid frem og tilbage til badestedet.

Fag: Biologi, idræt samt Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

1) Sæt jer ind i vinterbadning

Når man bader i koldt vand, bliver der frigivet signalstoffer i hjernen som for eksempel adrenalin, dopamin og serotonin. Disse signalstoffer giver os en slags lykkefølelse. Derfor kan det have en positiv virkning på humøret at vinterbade. Læs teksterne og se videoen om vinterbadning.

Se hvordan man kan komme i gang med vinterbadning på en god måde.

Signalstoffer giver en slags lykkefølelse

Adrenalin: Når hjernen udskiller adrenalin, får det hjertet til at banke hurtigere og blodet til at løbe hurtigere rundt. Stoffet hjælper os til at tænke klart og bevæge os hurtigt, så vi bedre kan tackle en truende situation.

Dopamin: Når hjernen udskiller dopamin, giver det os en slags lykkefølelse, også kaldet eufori. Dopamin har stor betydning for vores drive, det vil sige vores motivation for at udrette noget og vores evne til at koncentrere os.
Serotonin: Når hjernen udskiller serotonin, giver det en følelse af velbehag og harmoni. Samtidig virker serotonin beroligende på kroppen og dæmper angst og uro.

Lykkefølelsen kommer også af naturoplevelsen i form af lyset og vinden, lugten af havvand og lyden af fuglene. Desuden er der det sociale i oplevelsen, da man af hensyn til sikkerheden altid bør vinterbade sammen med andre – og derfor har nogle at dele oplevelsen med.

Kroppen får et kuldechok

Kroppen får et chok, når man træder ned i koldt vand – hvilket vil sige vand, der er under 20 grader varmt, for der sker stort set det samme med kroppen, uanset om vandet er 2 eller 19 grader varmt. Man begynder at gispe efter vejret og hyperventilere. Blodkarrene i fingre, tæer, arme og ben trækker sig sammen og sender blodet mod de indre organer for at holde kroppen varm. Hjertet begynder at slå hurtigere, og blodtrykket stiger. Når man kommer op af vandet igen, begynder blodet igen at strømme ud i fingre, tæer, arme og ben, hvilket giver en følelse af varme i kroppen, så man føler sig godt tilpas.

Immunsystemet bliver aktiveret

Man mener, at det ligefrem kan være sundt at vinterbade, fordi immunsystemet bliver aktiveret, så man ikke så let bliver forkølet, og fordi kredsløbet bliver motioneret, når blodkarrene trækker sig sammen og udvider sig igen. Desuden viser undersøgelser en tendens til, at vinterbadere har lavere insulinindhold i kroppen, og at de har en lavere puls end gennemsnittet. Mange vinterbadere fryser heller ikke så meget om vinteren, fordi de er vant til at opholde sig i koldt vand.

2) Tag ud for at vinterbade

Pak håndklæder og badetøj, evt. også badesko og en badekåbe. Det kan også være en god idé at have hue på. Varmen stiger nemlig opad, og huen hjælper kroppen med at holde på varmen, mens I er i vandet.
Tjek sikkerheden. Er det nemt at komme både hurtigt ned i vandet og op igen? Hvordan er strømforholdene? Kan I bunde? Tjek om trappetrinnene er glatte, og om der sidder muslinger eller andre genstande, som I kan skære jer på.
Indstil jer mentalt på, at jeres krop om lidt skal sænkes ned i koldt vand. Når først I har taget tøjet af, skal I nemlig ikke stå og trippe i kulden, mens I prøver at tage jer sammen, for så bliver det endnu sværere at komme i vandet. Tag beslutningen og gør det. Hvis I tror, det bliver en helt forfærdelig oplevelse, så tænk over, at jo hurtigere I gør det, jo hurtigere er det overstået. Måske bliver I positivt overrasket over, hvordan I har det i kroppen bagefter.
Sænk kroppen hurtigt ned i vandet, men hold hovedet over, da kroppen ellers bliver meget hurtigt nedkølet. Selv om I nu mærker, at kroppen får et kuldechok, og det måske føles ubehageligt, så prøv at blive i vandet nogle få sekunder. Træk vejret roligt ind og ud et par gange. Prøv at slappe af og få styr på vejrtrækningen. Gå op af vandet, inden I synes, det bliver for meget.
Når I kommer op af vandet og har tørret jer, så prøv at vente et øjeblik, før I tager tøj på. Prøv at slappe af og trække vejret roligt ind og ud et par gange. Mærk hvordan vinden og luften føles mod jeres hud, mærk efter om I overhovedet fryser, eller om kroppen begynder at producere varme. Mærk efter, om det kribler i blodbanerne, fordi blodet sendes tilbage til fingerspidser og tæer.
Tag varmt tøj på og bliv lidt på stranden, ved søen, eller hvor I nu er taget hen. Tag nogle dybe indåndinger og læg mærke til naturen omkring jer. Bemærk vinden, luften, lydene og lyset. Tænk over, at I lige har præsteret noget, som sikkert krævede stor overvindelse – og at man netop udvikler sig og lærer noget nyt om sig selv, når man overskrider sine grænser.

Document

Print opgaven og tag den med ud.

Til læreren

SØRG FOR SIKKERHEDEN

Det kan opleves ret voldsomt at vinterbade, hvis man ikke er vant til det. Kroppen kan få et kuldechok, og hvis man opholder sig for længe i vandet, begynder man at miste bevægelsen i fingrene. Derfor skal man altid bade et sted, hvor man kan bunde, hvor man kender strømforholdene, og hvor det er nemt at komme op af vandet igen. Det bedste er en badebro med en trappestige, så man kommer hurtigt under og nemt og hurtigt kan komme op af vandet igen.

FAGLIGE MÅL

Biologi:

Eleven opnår viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.

Eleven opnår viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner, sundhed og kondition.

Idræt:

Eleven kan fastholde koncentration og fokus i idrætsudøvelse.
Eleven har viden om idrætsvaners betydning for sundhed og trivsel.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Eleven trænes i at vurdere sundhedsfaktorer i relation til eget liv.

Opsamling i klassen

Hvordan føltes det at overvinde sig selv og gøre noget, som I måske ikke havde lyst til?
Var det lettere at tage sig sammen til at hoppe i vandet, fordi I var mange om det?
Mærkede I bagefter en form for samhørighed, fordi I gik i det kolde vand sammen?
Hvordan føltes kulden i kroppen, da I var nede i vandet?
Hvordan føltes det i kroppen, da I kom op af vandet?
Kunne I mærke nogen forandringer i humøret efter badeturen?