Hjernen belønner os for ophold i naturen
De fleste af os har oplevet, hvordan man kan føle sig opløftet af en tur i naturen. Efter en lang skoledag kan en dukkert i havet, et spil bold i parken eller en gåtur i skoven gøre underværker for humøret. I naturen kan vi få ny energi, slippe alle bekymringer, få nye ideer og trylle vores hjerner glade.
Desværre kommer mange af os ikke så meget ud i naturen, som vi ville have godt af. Vi har indrettet vores liv sådan, at de fleste aktiviteter foregår indendørs. Det gælder også i fritiden, hvor vi med computere og smartphones nemt kan blive underholdt uden at skulle anstrenge os. Men vores hjerner har stadig brug for, at vi kommer ud i den friske luft og oplever naturen. Naturen har nemlig en positiv indvirkning på hjernen.
I dette forløb vil I lære, hvilke stoffer der produceres i hjernen, når vi bevæger os rundt ude i naturen. I vil også lære, hvordan naturen påvirker vores sanser, opmærksomhed, humør og psykiske helbred.
Naturen kan vække alle vores sanser
Når vi befinder os i naturen, bliver vi bombarderet med indtryk, som kan aktivere alle vores sanser. Det virker stimulerende for hjernen. Forestil jer en forårsdag i skoven. I kan høre fugle, der synger, insekter, der summer, og blade, der risler i vinden. Det stimulerer høresansen. I lægger mærke til skovens farver og lysindfaldet, der stråler gennem trækronerne. Det aktiverer synssansen. I mærker et varierende underlag under fødderne af græs, småsten og jord, og måske rører I ved træernes bark eller samler en grankogle op. Det aktiverer følesansen. I kan dufte træerne og den fugtige jordbund. Det aktiverer lugtesansen. Og hvis I plukker og spiser et friskt bøgeblad, bliver smagssansen også stimuleret.
Oplevelsen af at gå i naturen adskiller sig meget fra vores skærmtid foran computeren eller telefonen. Når vi for eksempel ser en tv-serie, får vi kun aktiveret synssansen og høresansen gennem billeder og lyd fra en enkel kilde, som vises på en todimensionel flade. Herved får vi slet ikke samme mængder af sanseindtryk, som når vi befinder os i naturen. Til forskel fra computeren er naturen ikke bare en genstand, vi kan placere foran os, men et mylder af liv og energi, der omgiver os, og som vi selv kan føle os som en del af.
Fra undersøgelser af folks friluftsliv ved man, at det ikke er interessen for at være ude i naturen, som mangler. Faktisk kan mange børn og unge godt tænke sig at bruge mere tid i naturen. Men der er mange ting, som kommer i vejen. Det kan være lektier, skærmforbrug eller andre aktiviteter, der holder os indendøre.
Elevspørgsmål
-
Har I selv mærket forskellen på, hvordan det føles at opholde sig ude i naturen og inde foran computeren?
-
Kunne I selv godt tænke jer at komme mere ud i naturen?
Naturen giver hjernen en tiltrængt pause
Forskere har fundet ud af, at naturen har en afslappende effekt på vores hjerner og giver et større mentalt overskud. Det virker måske lidt mærkeligt, når man tænker på de mange forskellige inputs, man får ved at gå en tur i skoven. En forklaring er, at vi kan være mere spontane, når vi færdes i naturen, mens vi er nødt til at være mere opmærksomme på alt, hvad der foregår omkring os, når vi færdes i byen. Man kalder det for den spontane og den målrettede opmærksomhed.
Vi bruger den målrettede opmærksomhed i situationer, hvor vi skal løse nogle bestemte opgaver. Det kan være, når vi skal pakke skoletasken, tjekke rejseplanen eller orientere os i trafikken. Det går ikke, at vi glemmer madpakken, fordi vi lod os distrahere af noget andet, eller at vi kommer for sent til bussen, fordi vi ikke tjekkede ordentligt efter. Faktisk er det meste af vores hverdag bygget op omkring små opgaver, hvor vi skal fokusere på noget bestemt og lukke andre indtryk ude. Men vores hjerne har også brug for hvileperioder, hvor den ikke behøver at arbejde målrettet. Ellers risikerer hjernen at blive overbelastet.
Sådanne hvileperioder kan vi give hjernen ved at færdes ude i naturen. Her kan vi i højere grad bruge en spontan form for opmærksomhed frem for den målrettede opmærksomhed. Den spontane opmærksomhed fungerer som en blød scanning af de ting, der kommer os i møde. Det betyder, at vi blot kan registrere sanseindtryk uden at zoome ind på noget konkret.
I naturen behøver vi ikke være nervøse for at gå over for rødt lys eller gå ind i en lygtepæl. Vi bliver heller ikke generet af støj fra biler eller byggepladser. I stedet kan vi slentre rundt, lade tankerne flyve og forholde os åbne over for omgivelserne. Fordi vi i højere grad bruger vores spontane opmærksomhed, virker naturens mange sanseindtryk ikke belastende eller overvældende for os. I stedet får det os til at slappe af. På den måde giver naturen os et større mentalt overskud, hvilket gør os bedre i stand til at løse de opgaver, som vi står overfor, når vi vender hjem igen.
Vi bruger den målrettede (direkte) opmærksomhed rigtigt meget i løbet af dagen. Det er anstrengende for hjernen, der derfor har brug for en pause i naturen.
Elevspørgsmål
-
Nævn situationer, hvor I har brugt jeres målrettede opmærksomhed.
-
Nævn situationer, hvor I har brugt jeres spontane opmærksomhed.
Vidste I at..
I dag er børn og unge kun halvt så meget ude i naturen, som deres bedsteforældre var, da de var børn.
I naturen er det lettere at tænke kreativt
Ifølge nyere forskning kan ophold i naturen gøre os mere kreative. At være kreativ betyder, at man er i stand til at kombinere nogle forskellige ting på nye måder, så man derved skaber noget nyt. Samtidig skal det nye, man finder på, være brugbart.
Der er mange forskellige måder, man kan være kreativ på. For eksempel, hvis man finder på et godt emne til en dansk stil. Man kan også være kreativ i sit tøjvalg ved at sammensætte ting på en ny og anderledes måde. Eller måske er man kreativ i sin madlavning ved at blande forskellige smage på nye og interessante måder.
Det er ikke kun folk i brancher inden for kunst, kultur og design, der har brug for at tænke kreativt. Alle mulige virksomheder har brug for medarbejdere, der kan finde på ideer til at løse forskellige udfordringer. Måske er I også selv blevet opfordret til at være kreative? Men det er ikke altid let at få ideer. Her kan I få gavn af naturen, der styrker vores kreativitet på flere måder:
-
Naturens mange sanseindtryk giver ny inspiration og vækker vores nysgerrighed. Naturen står aldrig stille, men forandrer sig hele tiden. Der er for eksempel stor forskel på at gå i naturen om morgenen i forhold til om aftenen. Derfor er der altid noget nyt, som man kan blive fascineret over.
-
Naturen er ikke designet til en bestemt adfærd på samme måde som byen. Overalt i byen er der skilte og tegn, der fortæller os, hvordan vi skal opføre os. Men i naturen er vi mere frie. Her kan vi lægge os ned i græsset, kravle op i træ eller smide skoene og gå rundt på bare fødder. På den måde skaber naturen et mere åbent rum, og det er godt for kreativiteten, fordi vi kan bryde vores vante mønstre.
-
I naturen kan vi slappe af og lade tankerne flyve. Det er vigtigt i en kreativ proces, hvor man har brug for at give hjernen plads til at hvile sig. Derved kan hjernen bedre finde ud af at danne nye forbindelser mellem forskellige elementer, man kender i forvejen, så de sættes sammen på nye måder og bliver til nye ideer.
-
Naturen har en positiv effekt på vores humør, hvilket ligeledes er gavnligt for vores kreativitet. Vi er nemlig bedre til at få nye ideer, når vi er glade og i godt humør. Det er årsagen til, at det kan være svært at tænke kreativt, hvis man føler sig stresset eller i dårligt humør. For når man er i dårligt humør, er man mere tilbøjelig til at tænke sådan, som man plejer, i stedet for at tænke nyt.
Forsker Nanna Innie forklarer, hvad det vil sige at være kreativ, og hvordan man kan blive mere kreativ ved at opholde sig i naturen.
Forsker Nanna Innie forklarer, hvordan det renser hjernen at opholde sig i naturen, hvorved du får lettere ved at være kreativ.
Elevspørgsmål
-
Har I selv oplevet, at det kan være lettere at få nye ideer ude i naturen?
-
Hvad gør I, hvis I har brug for at tænke kreativt og finde på nye ideer?
Barndommens grønne områder
Har I haft gode muligheder for at komme ud i naturen, mens I voksede op? Eller har I boet langt væk fra skove, enge, parker og andre grønne områder? Hvorvidt man som barn har haft adgang til naturen eller ej kan have stor betydning for, hvordan man har det som voksen. Faktisk viser forskning, at børn, der er vokset op på landet eller tæt på natur, har mindre sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser, når de bliver voksne. For eksempel bliver de ikke så let stressede og deprimerede som folk, der er vokset op i hovedstadsområderne.
Forskerne fandt simpelthen ud af, at folk med et godt psykisk helbred ofte er vokset op tæt på grønne områder. De har fået mere frisk luft og flere indtryk fra naturen. De har også haft bedre muligheder for at være fysisk aktive, og de er sluppet for støj og forurening fra byens trafik. Derfor anbefaler forskerne, at man anlægger flere parker, legepladser og grønne miljøer i byerne, så alle har adgang til et lille stykke natur, der kan fungere som et åndehul.
Elevspørgsmål
-
Hvilken betydning har naturen eller adgang til grønne områder haft for jer, mens I voksede op?
-
Hvilken betydning har naturen eller adgang til grønne områder for jer i dag?
Vidste I at..
Når vi griner, kan latteren være med til at dæmpe vores smerter. Det skyldes, at kroppen udskiller endofiner, når vi griner.
En glad hjerne er en sund hjerne
Prøv at tænke på, hvad der gør jer glade? Det kan for eksempel være at have det sjovt med vennerne, spise god mad eller snakke med en person, man er tryg ved. I løbet af en enkelt dag kan der være mange ting, som gør os i godt humør. Når det sker, udløser hjernen en større mængde af nogle kemiske stoffer som dopamin, serotonin og endorfiner.
De kemiske stoffer kalder man også for neurotransmitter eller signalstoffer, fordi de videregiver informationer til andre dele af hjernen. Det er disse signalstoffer, der fortæller hjernen, at vi skal belønnes med en god følelse, eller at følelsen af smerte eller ubehag skal reduceres.
-
Dopamin er et stof, som regulerer vores lyst. Når hjernen udskiller dopamin, giver det en slags lykkefølelse, også kaldet eufori. Det oplever vi for eksempel, når vi sætter os til at spise et lækkert måltid, er ude at shoppe eller vinder i et computerspil. Dopamin har en kæmpe betydning for vores motivation for at udrette noget og vores evne til at koncentrere os.
-
Serotonin er et stof, som er involveret i en lang række af kroppens processer. Det gælder både fordøjelse, søvn, hukommelse, sexlyst og humør. Når hjernen udskiller serotonin, giver det en følelse af velbehag og harmoni. Samtidig virker serotonin beroligende på kroppen og dæmper angst og uro. Når folk tager lykkepiller for at blive i bedre humør, er det faktisk stoffet serotonin, som pillerne går ind og regulerer.
-
Endorfiner er nogle stoffer, som hjernen udløser, for eksempel når vi griner og har det sjovt, er forelskede eller har sex. En vigtig funktion ved endorfiner er, at de virker smertestillende. Kroppen udskiller nemlig endorfiner, hvis vi kommer til skade eller har brug for et ekstra kick for at kunne klare en situation. For eksempel producerer kroppen endorfiner under træning.
Fordi kroppen udskiller endorfiner, når vi griner, virker latter smertedæmpende. Det er blevet bevist gennem et studie, hvor man har sat forsøgspersoner til at se latter-vækkende serier såsom ‘Friends’ og efterfølgende har målt deres smertetærskel. De personer, som havde set Friends, havde en højere smertetærskel end de forsøgspersoner, der blev sat til at se dokumentar-programmer.
Navnet endorfin betyder ‘indre morfin’, fordi stoffet minder om morfin, men kommer inde fra kroppen. Noget andet interessant ved endorfiner er, at de er med til at øge mængden af dopamin. Det fortæller noget om, at de forskellige transmitterstoffer ikke forløber i adskilte systemer oppe i hjernen, men indgår i et samspil, hvor de påvirker hinanden.
Det kan være lidt af en opgave at overtale hjernen til en løbetur, men når vi kommer udmattede tilbage fra turen, belønner hjernen os ved at udskille masser af behagelige signalstoffer.
Stofferne hjælper os til at overleve
Vi mennesker har gennem evolutionen udviklet signalstoffer som dopamin, serotonin og endorfiner for at styrke vores overlevelse. Vi bliver simpelthen kemisk belønnet i hjernen for at opføre os på en måde, der sikrer vores overlevelse. Når mennesker dyrker sex, sikrer det artens videreførsel, når vi finder føde, sikrer det organismens overlevelse, og når vi holder sammen i grupper og føler os socialt knyttet til hinanden, har vi nemmere ved at modstå udefrakommende trusler og farer.
Stofferne er altså ikke udviklet for, at vi konstant skal være omtumlet af en lykkerus. Mængden af signalstoffer daler nemlig igen, efter vi har opnået det, som fremkaldte stofferne i første omgang. Derfor er det meget naturligt, at vi ikke render rundt og er glade i låget hele tiden.
Du har måske selv haft en lykkefølelse, inden du skulle ud og købe nye bukser. Men nogle dage efter ligger bukserne i bunden af skabet og kan ikke længere fremkalde samme følelse af eufori. På samme måde har forskere målt, hvordan mængden af dopamin stiger, når en abe får øje på en frugt oppe i et træ. Niveauet af dopamin bliver ved med at stige, indtil det lykkes aben at få fat på frugten. Herefter skal aben gøre noget nyt for igen at sætte belønningssystemet i gang.
Hjernen belønner os, når vi foretager os noget, der sikrer vores overlevelse.
Elevspørgsmål
-
Har I selv prøvet at glæde jer vildt meget til at købe nyt tøj, men kort tid efter forsvinder lykkefølelsen. og I får lyst til at købe noget helt andet tøj.
Stenalderhjerne i et digitalt samfund
I dag lever vi i komplekse digitale samfund, men vores hjerner har stort ikke ændret sig siden dengang, vi levede som nomader tilbage i stenalderen. Derfor bliver vi stadig belønnet med lystfremkaldende og behagelige signalstoffer, når vi foretager os ting, som havde stor betydning for stenaldermenneskets overlevelse.
Eksempelvis øger hjernen produktionen af dopamin og endorfiner, når vi løber hurtigt eller dyrker anden sport med høj intensitet. Det giver god mening, når man tænker på, hvor vigtigt det var for stenalderfolket at kunne løbe stærkt, når der skulle jages vilde dyr.
På samme vis har studier vist, at det at være i naturen øger vores produktion af serotonin og endorfiner. Det kan forklare, hvorfor vi ofte føler velbehag, når vi cykler en tur langs søen eller trasker rundt i skoven. For stenaldermennesket havde naturen afgørende betydning for overlevelse. Man kunne kun klare sig ved at vandre i naturen for at finde svampe, bær, muslinger, vilde dyr og søge efter nye bopladser.
I dag behøver vi ikke bevæge os for at skaffe føde, men kan bestille mad over nettet og få det bragt til døren. Men når vi bevæger os i højt tempo udenfor, så tror hjernen, at vi er i gang med at finde mad og dermed øge vores chancer for at overleve. Derfor udskiller hjernen både dopamin, endorfiner og serotonin – så ved at tage en rask løbetur kan du faktisk trylle din hjerne glad.
