En ubehagelig følelse i kroppen
De fleste kender følelsen af stress. Man kan føle sig anspændt og have ondt i maven og hjertebanken, hvis man befinder sig i en stressende situation. Ubehaget skal gerne forsvinde igen, når vi ikke længere føler os pressede. For hvis vi føler os pressede for længe, kan det udvikle sig til alvorlig stress, som gør det svært at fungere i det daglige.
Det er godt at have en forståelse for, hvad stress egentlig er. Så er det nemlig lettere at håndtere stressfyldte situationer og undgå at blive ramt af alvorlig stress. Derfor skal I lære, hvad der sker i kroppen, når man bliver stresset, og hvordan bevægelse og ophold i naturen kan være med til at forebygge stress.
Travlhed eller stress?
Hvad er egentlig forskellen på travlhed og stress? Hvis man for eksempel har travlt med at skrive en opgave eller er nervøs, fordi man skal holde et oplæg, kan man føle sig stresset. Men det er en kortvarig og helt ufarlig tilstand – og ikke det samme som at være ramt af alvorlig stress, hvilket er en længerevarende tilstand, som man kan blive syg af.
Man kan altså sagtens have travlt uden at være stresset. Det afgørende er, hvordan man oplever travlheden. Faktisk kan man få et kick ud af at have travlt, fordi det kan give en lykkefølelse at være på farten og få ordnet en hel masse ting. Men bliver man ramt af alvorlig stress, kan hverdagen være fuldstændig uoverskuelig at komme igennem.
Det er altså okay at have meget travlt i en kortere periode. Men hvis travlheden fortsætter i lang tid, uden man kommer ned i gear, så hjernen og kroppen kan få ro, risikerer man at få alvorlig stress.
Det er ubehageligt at føle sig stresset, og hvis følelsen varer ved alt for længe, risikerer man at blive syg af det.
Elevspørgsmål
-
Har I mærket følelsen af stress i kroppen, når I for eksempel skulle holde et oplæg for klassen eller tale foran mange mennesker i en anden sammenhæng?
Hvordan føles stress?
Der er stor forskel på, hvordan folk reagerer rent fysisk på en periode med længerevarende stress. Nogle får hjertebanken og hovedpine, mens andre får svedeture og rystende hænder. Der er også nogle, som får panikanfald, mister appetitten eller bliver ramt af svimmelhed.
Ligeledes findes der flere psykiske symptomer på længerevarende stress. Man kan blive træt, trist, irritabel, angst eller få svært ved at huske. Men en ting, som er fælles for stressramte, er, at de har svært ved at fungere i en normal hverdag.
Det sociale liv bliver påvirket. Nogle trækker sig fra skolen eller andre fællesskaber, fordi de ikke kan overskue det. Det kan være, at de ikke længere er i stand til at dyrke deres fritidsinteresser eller tage med til fester.
Alexander blev alvorligt ramt af stress, fordi han i en længere periode havde følt sig meget presset.
Vidste du at..
Fire ud af ti kvinder i alderen 16-24 år oplever, at de er stressede
Når der forventes for meget af dig
Stress kommer typisk i perioder, hvor man står over for nogle udfordringer i livet. Det kan være, hvis man har problemer med at følge med i skolen, føler sig presset over at skulle præstere eller har meget travlt. Der er også nogle, som får stress i forbindelse med større omvæltninger i deres liv. Hvis de for eksempel oplever et dødsfald på nært hold, en skilsmisse, eller hvis de skal flytte. Andre gange er det flere belastninger på en gang, der fører til stress.
Er man stresset, er det et tegn på en ubalance mellem det, man kan præstere, og det, der forventes af en. Disse forventninger kommer ofte fra andre, men de kan også komme fra en selv. Derfor taler man om, at de krav, der stilles til en person med stress, overstiger personens ressourcer.
Med ressourcer menes alt det, som spiller en rolle for, hvordan man klarer sig i stressende situationer. Det kan for eksempel være personlighedstræk, alder, økonomi samt familie og venner. Hvis man har familie eller venner, som man kan tale med om ens problemer, kan det være lettere at tackle pressede situationer. På den måde kan gode relationer være med til at forhindre, at man bliver alvorligt stresset.
Elevspørgsmål
-
Hvilke ressourcer bruger I, når I skal håndtere en svær eller krævende situation?
-
Har I selv prøvet at mærke en ubalance mellem det, der blev forventet af jer, og det I rent faktisk kunne præstere?
Børn og unge med stress
Man anslår, at mellem 250.000 og 300.000 danskere lider af alvorlig stress, og det rammer både voksne og børn/unge. Organisationen Børns Vilkår lavede i 2020 en undersøgelse, der viste, at en ud af syv udskolingselever ‘ofte’ eller ‘hele tiden’ har oplevet stress inden for den seneste måned.
Over halvdelen af de stressede unge i undersøgelsen havde gennemgået en større begivenhed i deres liv. Det kunne være mobning, skoleskift, dødsfald, sygdom eller forældrenes skilsmisse.
Derudover svarede mange unge i undersøgelsen, at de følte sig stressede på grund af et præstationspres fra skole, forældre og sociale medier. Man taler også om, at unge i dag ligger under for en perfekthedskultur, hvor de skal opføre sig perfekt på mange forskellige fronter i livet. I værste fald kan kravet om at være perfekt føre til stress og mistrivsel.
Høje forventninger er noget af det, der kan give børn og unge en følelse af stress.
Elevspørgsmål
-
Hvilke krav og forventninger kan være med til at skabe følelsen af, at man hele tiden skal være perfekt?
Stress som en superkraft
Det er ubehageligt at være nervøs og anspændt for eksempel før en eksamen eller et mundtligt oplæg. Men faktisk er det godt. Kortvarig stress kan nemlig fungere som en slags superkraft, fordi det skærper vores koncentration og evne til at træffe hurtige beslutninger.
Når en stressreaktion sættes i gang, tror hjernen, at man står over for en trussel. Man siger, at hjernen går i alarmtilstand, hvor man enten skal kæmpe eller flygte. Det lyder måske voldsomt, da I sikkert ikke ser jeres klassekammerater som en trussel, bare fordi I er nervøse før et mundtligt oplæg. Men det gør jeres hjerner, som straks øger mængden af hormoner, der kan få jer til at yde jeres bedste.
Det sker ved, at kroppen udskiller en større mængde af hormonerne adrenalin og kortisol. Adrenalin får hjertet til at banke hurtigere og blodet til at løbe hurtigere rundt. Kortisol frigiver fedtstoffer og sukker i blodet, så kroppen har en masse energi at tære på. Tilsammen hjælper stresshormonerne os med at tænke klart og bevæge os hurtigt, så vi bedre kan tackle en 'truende' situation som en eksamen.
Vidste du at..
En rolig stund i naturen er en effektiv kur mod stress?
Langvarig stress
De gavnlige effekter ved stress aftager cirka en time efter, at hjernen har startet en stressreaktion. Herefter er det vigtigt, at kroppen får ro og kommer tilbage til den normale produktion af hormonerne adrenalin og kortisol. Ellers vil stressen påvirke kroppen negativt.
Hvis man er stresset i en længere periode, vil den øgede produktion af adrenalin og kortisol svække ens immunforsvar, så man er mere sårbar over for infektionssygdomme. Man har også større risiko for at få åreforkalkning og danne blodpropper, fordi man går rundt med en alt for høj puls.
Faktisk kan den øgede mængde af kortisol få ens hjerne til at skrumpe. Det drejer sig om den del, der hedder hippocampus. Hippocampus styrer vores hukommelse, og når den skrumper, får vi sværere ved at huske og lære nye ting. Ved længerevarende stress stopper stressen derfor med at virke som en superkraft. I stedet får den os til at præstere dårligere end ellers.
At have længerevarende stress svarer til at have en krop i konstant alarmberedskab. Fordi kroppen tror, at den hele tiden er udsat for en trussel, vil stressen avle mere stress. Den stressramte befinder sig således i en ond spiral, hvor der hele tiden dukker noget nyt op, som personen føler sig stresset over.
Elevspørgsmål
-
Hvornår kan det være godt at føle sig stresset?
-
Hvornår er stress skadeligt for vores sundhed og trivsel?
Stress har gjort os stærkere
Stress er en forsvarsmekanisme, som vi har arvet fra vores forfædre. For at forstå hvorfor stress har gjort os stærkere, skal vi et smut tilbage i tiden. Hvis vi går 12.000 år tilbage, kommer vi til stenalderen. Dengang levede man meget anderledes end i dag, men vores hjerner har stort set ikke ændret sig.
Stenaldermennesket måtte konstant være på udkig efter føde for ikke at sulte. Her havde stressen en vigtig opgave, fordi stressreaktionen under jagten fik stenaldermennesket til at yde sit allerbedste for at få ram på sit bytte. Der var tale om kortvarig stress, mens jagten stod på.
Vores hjerne er altså skabt til, at vi af og til oplever kortvarig stress. Men mange føler sig pressede i længere perioder, hvorved stressen fortsætter uden pauser, og så bliver den dårlig for organismen. Man kan derfor sige, at stress har ændret sig fra at være en superkraft, der kan sikre vores overlevelse, til at være en alvorlig tilstand, som vi kan blive syge af.
Elevspørgsmål
-
Hvorfor var stress vigtig for stenalderfolkets overlevelse?
-
Hvordan adskiller vores bekymringer i dag sig fra dem, som stenalderfolket levede med?
Vidste du at..
Behovet for at være i kontakt med naturen ligger dybt forankret i mennesket?
En tur i skoven virker mod stress
Hvis man bliver ramt af alvorlig stress, har man brug for en længere pause, hvor man ikke skal bruge energi på store bekymringer og får slappet godt af. Det kan man blandt andet gøre ved at opholde sig i naturen, da undersøgelser har vist, at gåture i naturen virker afstressende på kroppen.
Ophold i naturen virker også forebyggende. Derfor kan man få stor gavn af naturen, hvis man føler sig lidt presset og gerne vil undgå, at det ender med dårlig stress. Blot 20 minutters ophold i naturen kan gøre en forskel, viser forskningen. Når man opholder sig i naturen, falder blodtrykket og hjerterytmen, så man slapper mere af og føler ro.
Naturen er en fremragende medicin mod stress.
Elevspørgsmål
-
Hvor meget opholder I jer i naturen i løbet af en uge?
-
Hvor kan I bedst lide at gå henne, hvis I skal gå en tur i naturen?
-
Har I selv mærket naturens afstressende effekter?
I naturen kan vi lade tankerne flyve
Der er flere årsager til, at naturen virker afstressende. En forklaring er, at vi bruger en anden type af opmærksomhed, når vi opholder os i naturen, end når vi opholder os i bymiljøer.
I byen har vi en målrettet opmærksomhed, hvor vi hele tiden fokuserer på ikke at gå ud foran en bil eller ramme ind i en lygtepæl. Vi bruger vores målrettede opmærksomhed, når vi står over for en opgave, der skal løses. I byens trafik, støj og menneskemylder er hjernen hele tiden i gang med at løse en opgave, der går ud på, at vi ikke skal komme til skade.
I naturen kan vi derimod bruge den spontane opmærksomhed, som ikke er rettet mod noget bestemt. Når vi går en tur langs stranden eller i en park, er det lettere at være åben over for sanseindtryk og lade tankerne flyve. Det giver et mentalt overskud og virker afstressende. Derfor kan det have en god effekt på krop og sind at gå en rolig tur i skoven, hvis man føler sig presset.
Fordi vi ikke er bygget til at bruge vores målrettede (direkte) opmærksomhed så meget, som vi gør, har hjernen brug for en pause i naturen.
Elevspørgsmål
-
Nævn nogle situationer, hvor I bruger jeres målrettede opmærksomhed.
-
Nævn nogle situationer, hvor I bruger jeres spontane opmærksomhed.
Bevæg dig mere - føl mindre stress
Man kan også benytte sig af hårdere fysisk træning, som for eksempel løbetræning, hvis man ønsker at forebygge stress. Når man løber, udsætter man faktisk kroppen for en mindre stressreaktion. Derfor vil kortisol-niveauet i første omgang stige, hvorefter det falder igen, når løbeturen er slut.
Det interessante er, at hvis man træner regelmæssigt, så vil kortisol-niveauet generelt stige mindre, når man bliver udsat for stressende situationer, ligesom det vil falde hurtigere igen. Det betyder, at man bliver bedre til at holde hovedet koldt, når man står over for svære udfordringer.
Men hvis man er ramt af alvorlig stress, kan hård fysisk træning have den modsatte effekt. Det skyldes netop, at fysisk træning er en form for stress, som man udsætter kroppen for. Og fordi den stressramte i forvejen har et højere niveau af adrenalin og kortisol, kan den fysiske træning blive for meget. Derfor er det bedre at gå en rolig tur i skoven.
Elevspørgsmål
-
Hvorfor kan fysisk træning forebygge stress?
-
Hvorfor kan fysisk træning være skadelig, hvis man er ramt af stress?