Naturens mønstre og symmetri
Naturen er noget af det, der betager os mennesker allermest. En smuk solnedgang, et bølgende bakkelandskab eller en grøftekant med farvestrålende blomster og sommerfugle. Naturen rummer de mest imponerende farver og former og mønstre.
Nogle af naturens mønstre er symmetrisk opbyggede. Hvis en blomst er symmetrisk opbygget, betyder det, at den kan drejes eller spejles uden at ændre udseende. Mange blomsterhoveder er radialsymmetriske. Det betyder, at de er symmetriske omkring et centrum, hvorved blomsten kan drejes et vis antal grader uden at ændre udseende. Denne form for symmetri ses også hos flere af havets dyr som vandmænd, søpindsvin og nogle typer koraller.
Den mest udbredte form for symmetri i naturen er spejlsymmetri. Det forekommer hos menneskekroppen, fisk, insekter, fugle og mange andre dyr. Når noget har spejlsymmetri, kan man sætte et spejl op i midten af kroppen, uden at kroppen ændrer udseende. Det kan lade sig gøre, fordi den højre side af kroppen er spejling af den venstre side.
Måske har I bemærket det mønster, som ligner fire øjne på dagsommerfuglens vinger, hvor den ene side af sommerfuglen udgør en spejling af den anden? Det kan også være, at I har set symmetrien i et edderkoppespind.
Et af naturens unikke mønstre er dagsommerfuglens vinger, der spejler sig i hinanden.
Fraktaler i naturen
En anden form for mønstre i naturen kaldes for fraktaler. Fraktaler består af gentagelser af den samme form i en mindre og mindre skala. Et eksempel er træer, hvor stammen deler sig i grene, der deler sig i mindre grene, der deler sig i kviste og så videre. Hver enkelt gren minder om hele træet i sin struktur. Fraktaler ses overalt i naturen som for eksempel i blomkål, kystlinjer, bjergkæder, blodkredsløb, krystaller, flodnetværk, snefnug og blade.
Nogle fraktaler er mere ordnede end andre. Tager vi for eksempel en bregne, så har stænglen en masse små blade, der ligner små bregner, hvorpå der sidder endnu mindre minibregner. Her fordeler bregnens blade sig i en symmetrisk struktur, så hvis man spejler stænglen langs midten, er den ens på begge sider.
Kystlinjer er mere asymmetriske end for eksempel bregner. Se bare på Norges kystlinje, hvor hver fjord er inddelt i mindre fjorde, som igen deler sig og så videre. Denne struktur gør det umuligt at måle, hvor lang kystlinjen egentlig er.
Man ser også fraktalernes forgrenede netværk i menneskekroppen; for eksempel i lungernes arterier, hvor blodet bliver fordelt rundt via en masse små forgreninger.
Hele universet består af fraktale mønstre, lige fra verdensrummet og ned til den mindste menneskecelle.
En bregne består af en masse små stængler med blade, formet som små bregner, der igen deler sig i endnu mindre minibregner.
Vidste du at..
Norge har verdens næstlængste kystlinje på grund af de mange fraktalformede bugter og fjorde.
Skøn natur versus sublim natur
Når vi oplever naturen som skøn, pirrer den vores sanser og fremkalder glæde. Det kan være en solnedgang, hvor himlens orange og lyserøde farver spiller ind i det blå-sorte hav. Den skønne natur er rolig og harmonisk. Vi kan derfor nyde den i ro og mag uden at skulle bekymre os.
Men naturen kan også virke truende og kaotisk og vække en anden oplevelse, hvor det smukke går hen og får magt over os. Det kaldes for sublim natur. Ved de sublime naturoplevelser virker naturen vild og magtfuld.
Det kan være, hvis man en vinterdag går i et landskab, hvor der kun er sne, så langt øjet rækker, og ingen spor af andre mennesker. Eller befinder sig på havet, mens en storm trækker op og får bølgerne til at bruse højt og uregerligt. Her kan naturoplevelsen blive blandet med uro og ærefrygt, fordi den viser sig som noget, der kan overvinde os, hvis ikke vi passer på.
Hvis man befinder sig i et skib på havet og bliver kastet rundt i bølgerne, når stormen tager til, er det svært at se det smukke ved havets voldsomhed. Her vil de fleste opleve naturen som decideret farlig. For at naturen kan opleves som sublim, må man have en vis grad af sikkerhed eller være kommet en smule på afstand af naturens voldsomme kræfter.
Det kan være ret overvældende og skræmmende, hvis man pludselig befinder sig i et voldsomt uvejr.
Elevspørgsmål
-
Hvad er forskellen på skønne og sublime naturoplevelser?
-
Har I selv været i situationer, hvor naturen forekom jer at være sublim?
-
Hvad er forskellen på sublime og farlige naturoplevelser?
Tre forskellige natursyn
Natursyn er vores opfattelse af naturen. Det handler om, hvordan vi forstår, behandler og værdsætter naturen. I dag skelner man mellem tre forskellige natursyn; det produktive, det rekreative og det økologiske.
Det produktive natursyn betragter naturen som en ressource, som vi kan udnytte i produktionen af fødevarer, tøj, medicin, elektronik og så videre. Her værdsættes naturen ud fra de ting, den giver os, og ikke for dens skønhed. For eksempel bliver søen forbundet med fiskeri, skoven med tømmerdrift og bjerget med udvinding af mineraler.
Det produktive natursyn gør sig også gældende i vores udvinding og afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas, hvilket belaster klimaet. Der er altså en bagside af det produktive natursyn, da vi risikerer at gøre skade på naturen, hvis ikke vi sætter grænser for, hvor meget vi må gribe ind i den. På den anden side er det svært at slippe det produktive natursyn, da vi er afhængige af naturens ressourcer for at kunne overleve.
Det rekreative natursyn ser naturen som et sted, man kan nyde i sin fritid. Naturen værdsættes for sin skønhed og afslappende effekt. Altså er naturen ikke bare en materiel ressource, men et sted, der kan give os gode og betydningsfulde oplevelser. Det rekreative natursyn ses også i dyrkelsen af friluftsaktiviteter, kunst og i terapiformer, der foregår i naturen.
Det økologiske natursyn betragter ikke naturen ud fra, hvad den giver os mennesker i form af ressourcer og oplevelser. Her har naturen værdi i sig selv. Altså er en sø ikke kun vigtig, fordi vi kan fiske eller bade i den. Søen er vigtig på grund af alt det liv, som lever i og er afhængig af søen. Naturens skønhed handler derfor ikke så meget om, hvordan vi mennesker ser og oplever naturen, men om skønheden ved den mangfoldighed af arter og økosystemer, som findes i naturen.
Trods de indbyrdes forskelle kan man godt forene de tre natursyn. Det er muligt både at opfatte naturen som en ressource, som et sted for gode oplevelser og samtidig mene, at naturen har en værdi i sig selv.
De tre forskellige natursyn kan godt forenes. Man kan godt både opfatte naturen som en ressource, som et sted for gode oplevelser og samtidig mene, at naturen har en værdi i sig selv.
Elevspørgsmål
-
Hvad er jeres opfattelse af naturen?
-
Hvordan adskiller de forskellige natursyn sig fra hinanden?
-
Hvilket natursyn tror I er mest dominerende i dag?
-
Hvilket natursyn synes I bør være det mest dominerende?
Romantikkens natursyn
Gennem historien har vores natursyn ændret sig. Hvor man i nogle perioder har betragtet naturen som en materiel ressource, har den i andre perioder været værdsat for sin skønhed og idyl. En af de historiske perioder, hvor det rekreative natursyn var mest dominerende, var i romantikken.
Romantikken er en europæisk kulturstrømning fra 1800 til 1870’erne, som satte sit præg på billedkunsten, litteraturen og musikken. For romantikkens kunstnere udgjorde naturen først og fremmest et frirum væk fra byerne. I 1800-tallet var de store byer tæt befolket, og gaderne flød med afføring og affald. Derfor søgte mange af kunstnere ud i naturen.
Kunstmalerne forlod deres værksteder for at afspejle den danske naturs storslåethed og skønhed i deres malerier. De tillod sig at tage nogle friheder. En skrænt blev malet stejlere, end den var, et træ højere og en kløft dybere. Andre gange blev malerierne forskønnet med ting, som slet ikke fandtes i landskabet. Det kunne være en regnbue, en malkeko eller et vandløb.
Romatikkens digtere og forfattere
Naturen var også en stor inspirationskilde for romantikkens digtere og forfattere som Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og N.E.F.S Grundvig. De lovpriste den danske natur for dens skønhed og idyl. Bare tænk på det første vers i vores nationalsang, skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819. Her bliver det danske land hyldet for dets bøgetræer, strande, bakker og dale.
En af grundene til, at naturen havde en særlig status i romantikken, var, at man anså naturen for at være en del af det åndelige og guddommelige. Denne opfattelse kalder man for panteisme. Panteisme er græsk og er sammensat af ordene pan, der betyder alt, og theos, der betyder gud. Ifølge panteismen er alt besjælet med guds ånd. Selv en lille blomst eller et græsstrå kan ses som en del af det guddommelige. Herved får naturen en anden værdi, end hvis man blot betragter den som en materiel ressource.
Romantikkens malerkunst og forholdet til naturen.
Der er et yndigt Land,
Det staaer med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias Sal.
Elevspørgsmål
-
Hvilket natursyn var dominerende under romantikken?
-
Hvorfor flygtede kunstnerne væk fra byen og ud i naturen?
-
Hvordan prøvede malerne at forskønne den danske natur?
-
Hvad er panteisme?
Naturens åbne tiltale
Det var ikke kun i romantikken, at kunstnere dyrkede naturen. Med sine skønne farver, former og mønstre har naturen altid været en utømmelig kilde til inspiration for litteratur, malerkunst, design og arkitektur. Det skyldes det, man kalder for naturens åbne tiltale.
Naturens åbne tiltale betyder, at den ikke har nogen hensigt med os. Vi kan færdes frit uden at skulle følge nogle bestemter normer og regler. I byrummet er alt derimod designet ud fra et bestemt formål, som vi skal indrette vores adfærd efter. Fodgængere skal gå på fortovet, cyklister køre på cykelstien, og bilerne køre på vejen. Tager vi på café, skal vi bestille kaffen i baren og sidde på nogle bestemte stole rundt om et bord. Vi kan altså ikke bevæge os frit rundt.
I naturen er det anderledes. Den er ikke skabt af mennesker og har ingen plan for, hvordan vi skal opføre os. Her kan vi lægge os i græsset, klatre i træerne eller slentre rundt i skovbunden. Selvfølgelig kan der være en skovsti eller et skilt, der giver os nogle pejlemærker til vores adfærd, men generelt er vi friere stillet end i byen.
For kunstnere er det en fordel, fordi naturen skaber et åbent rum, hvor kreativiteten kan udfolde sig. For de fleste er det lettere at skabe noget nyt og være kreativ, hvis man ikke hele tiden skal orientere sig i forhold til en hel masse regler.
I naturen er der ingen regler for, hvordan vi må bevæge os.
Elevspørgsmål
-
Hvad betyder det, at naturen har en åben tiltale?
-
Hvordan er det at færdes i byen sammenlignet med i naturen?
Land art: Landskabskunst
I 1960’erne begyndte amerikanske billedkunstnere at eksperimentere med en ny kunstform kaldet land art, det vil sige landskabskunst. De tog ud i det amerikanske landskab og skabte kæmpemæssige kunstværker i ørkenen og andre øde steder. Her flyttede de rundt på massevis af sand, jord, vand og sten for at transformere landskaberne om til kunstværker. De brugte kun naturens egne materialer til deres kunstværker.
Landskabskunsten udfordrede de etablerede kunstinstitutioner, fordi deres værker ikke kunne udstilles på et museum eller sælges på et galleri. Det skyldes, at værkerne var så tæt forbundet til det naturområde, som de blev skabt i.
Kort tid efter den klassiske land art kom der en anden bølge af kunstnere, som var mere interesseret i miljøet, og som brugte deres kunst til at sætte fokus på at beskytte naturen. Denne gruppe kalder man også for den økologisk orienterede land art. Til forskel for den klassiske land art tænker disse kunstnere mere over deres behandling af naturen.
Deres værker er skabt af naturens materialer og vil forsvinde af sig selv med tiden for igen at blive en del af naturens kredsløb. Det kan for eksempel være små isskulpturer eller opsætninger af blade, småsten og andre ting. Sådanne værker bygges typisk i mindre skala end den klassiske land art.
Robert Smithson har lavet et værk, som er en 460 meter lang spiral i et øde område i Utah.
Eksempler på økologiseret land art af kunstneren Andy Goldsworthy.
Elevspørgsmål
-
Hvilket indtryk gør videoen med Spiral Jetty på jer?
-
Hvilket indtryk gør videoen med Andy Goldsworthys økologiserede kunst?
-
Hvilken betydning har naturen for den klassiske land art i forhold til den økologiserede land art?
-
Hvilken rolle får kunstværket, når det ikke kan adskilles fra det sted, hvor det er placeret?