Osmoseforsøg over bål
INTRO
I denne opgave skal I lave et osmoseforsøg med kartofler over bål. I skal undersøge, hvad der sker, hvis I koger en kartoffel i henholdsvis saltet og usaltet vand, hvordan man laver den bedste kartoffelmos, og hvordan slatne gulerødder kan blive sprøde igen. Til sidst skal I tegne en model, der forklarer principperne bag jeres forsøg
DET SKAL I
1) Lær om osmose og diffusion.
2) Gennemgå den videnskabelige arbejdsmetode.
3) Udfør forsøget: Kog kartofler i let saltet, meget saltet og usaltet vand.
4) Udfør forsøget: Hvordan laver man den bedste kartoffelmos?
5) Udfør forsøget: Gør slatne gulerødder sprøde eller omvendt.
6) Tegn en naturvidenskabelig model over processen i et af jeres forsøg.
Formål med opgaven
-
I lærer at undersøge osmose.
-
I lærer at arbejde ud fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode ved at opstille hypoteser.
-
I kan forklare osmose og diffusion.
-
I kan lave en model, der viser, hvad osmose er.
Tidsforbrug: 2-4 timer
Fag: Biologi og madkundskab.
1) Lær om osmose og diffusion
Osmose er en livsvigtig funktion for alt liv. Osmose har nemlig betydning for fisk, der svømmer, for os selv, når vi spiser og drikker, og for planter, der vokser og suger næring til sig. Det er en af nøglerne til at forstå livet på jorden.
Diffusion
Diffusion betyder spredning af molekyler fra en høj koncentration til en lav koncentration. Hvis man for eksempel sprøjter med en parfume i et rum, vil der dufte stærkt lige der, hvor man står, men efter et stykke tid vil duften forplante sig til en mildere duft i hele lokalet. Det sker, fordi duftmolekylerne gerne vil fordele sig jævnt i lokalet. Det samme sker i et glas saftevand: Hvis I blander vand i en mængde koncentreret saft, vil molekylerne fordele sig, og saften vil blive ensartet og smage ens.
Hvad er osmose?
Osmose fungerer ligesom diffusion, men osmose omhandler kun bevægelsen af vand over en membran, som er placeret lodret i en beholder. Membranen kalder vi en semipermeable membran. Det betyder, at den er halvgennemtrængelig, og at nogle molekyler kan gå igennem membranen, mens andre ikke kan. I kan tænke det lidt som en si, I bruger, når I skal hælde vandet fra kogt pasta. Vandet går igennem og løber ud, mens pastaen bliver i sien.
Hvis vi har to væsker på hver sin side af membranen, og den ene væske indeholder 50 procent salt og 50 procent vand, mens den anden side indeholder 100 procent vand, kan man sige, at koncentrationen af vand er lavere på den side, der indeholder salt, da der her kun er 50 procent vand.
Nu vil vandmolekylerne vandre over til den væske med lavest koncentration – væsken med salt – for at få en lige stor koncentration af vandmolekyler over det hele. På den måde stiger vandsøjlen på den side af membranen, der indeholder salt.
Det kalder vi for osmose. Det er måske lidt kompliceret at forstå, men det er den proces, der både hjælper planter med at trække vand op fra jorden, er afgørende for, om en fisk er en saltvandsfisk eller en ferskvandsfisk, og som har betydning for det, I skal nu; nemlig koge kartofler, lave kartoffelmos og få slatne gulerødder til at blive sprøde igen.
En lille hurtig forklaring på osmose. Membranen er den lodrette røde linje i beholderen.
Her kommer en længere og mere udførlig forklaring.
Elevspørgsmål
-
Hvad er osmose?
-
Hvad sker der med cellen i rent vand, i let saltet vand og i meget saltet vand?
-
I hvilke situationer foregår der osmose i naturen?
2) Gennemgå den videnskabelige arbejdsmetode
Før I går videre til forsøgene, skal I snakke sammen i klassen om den naturvidenskabelige arbejdsmetode
-
Hvad betyder det at opstille en hypotese?
-
Hvordan laver man et godt forsøg?
-
Er det vigtigt, at forsøget kan gentages af andre?
-
Hvordan laver man gode målinger?
-
Hvordan vil I konkludere på jeres forsøg?
3) Udfør forsøget: Kog kartofler i let saltet, meget saltet og usaltet vand
Tag ud i skoven eller et område, hvor der er en bålplads. Saml brænde til et stort, solidt bål og tænd det.
- Hypotese: Start med at lave en hypotese. Hvad tror I, der sker, hvis I koger kartofler i let saltet, meget saltet og helt usaltet vand?
- Forsøg: Nu skal I lave forsøget. Lav et bål og kog kartofler af tre omgange i henholdsvis let saltet, meget saltet og usaltet vand.
- Konklusion: Hvad er forskellen på kartoflerne? Holdt jeres hypotese stik? Hvad er der sket med kartoflerne, og hvordan kan det forklares med teorien om osmose?
- Perspektivering: Hvorfor tror I, at man normalt koger pasta, gulerødder og kartofler i saltet vand?
4) Udfør forsøget: Hvordan laver man den bedste kartoffelmos?
I dette forsøg skal I undersøge, hvordan man laver den bedste kartoffelmos.
-
Hypotese: Start med at lave en hypotese om, hvorvidt kartoflerne skal koges i saltet eller usaltet vand.
-
Forsøg: Lav to forskellige slags kartoffelmos. Det er vigtigt, at alle ingredienser er ens i begge, men at kartoflerne er kogt i saltet vand i den ene portion og i usaltet vand i den anden portion.
-
Konklusion: Er der forskel på jeres mos? Hvis ja, hvad er forskellen, og hvad tror I, at det skyldes? I skal relatere svaret til teorien om osmose.
-
Perspektivering: Undersøg opskrifter på nettet; skal kartoflerne koges i saltet eller usaltet vand? Hvorfor og hvorfor ikke?
5) Udfør forsøget: Gør slatne gulerødder sprøde igen – eller omvendt
Det er ikke nødvendigt at smide gulerødder ud, blot fordi de er blevet lidt slatne.
I skal nu undersøge, hvordan man gør slatne gulerødder sprøde igen.
-
Hypotese: Start med at lave en hypotese. Hvad tror I, der sker, hvis I putter slatne gulerødder i henholdsvis saltet og usaltet vand?
-
Forsøg: Nu skal I lave forsøget. Det gør I sådan: Tag to spande med vand. Lav en stærk saltkoncentration i den ene spand og lad vandet være ferskt i den anden. Put gulerødder i begge spande og lad forsøget stå i cirka en time. Tag gulerødderne op og undersøg forskellen.
-
Konklusion: Hvad er forskellen på gulerødderne? Hvordan kan det forklares med teorien om osmose?
-
Perspektivering: Hvordan tror I, at en kok kan holde grøntsagerne friske og sprøde indtil servering?
6) Tegn en naturvidenskabelig model
Modelleringsopgave: I skal nu tegne en naturvidenskabelig model over processen i et af jeres forsøg.
-
Vælg en af ovenstående forsøg. Tegn en naturvidenskabelig model over processen, der forklarer teorien om osmose.
-
Slut af med at vise jeres modeller frem i klassen og snak om, hvad de hver især viser.
Til læreren
FAGLIGE MÅL
Biologi
-
Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi.
-
Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi
-
Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
Madkundskab
-
Eleven har viden om gastro fysisk-kemiske egenskaber
-
Eleven kan eksperimentere med mads fysisk-kemiske egenskaber.
MATERIALER
-
Vand
-
Kartofler
-
Slatne gulerødder
-
Salt
-
Gryde til bålet
-
Brænde og tændstikker
Til kartoffelmos:
-
Kartofler
-
Salt
-
Smør
-
Mælk
-
Kartoffelmosen kan evt. suppleres med lidt persille, bacon eller andet godt.
Til modelleringsopgaven:
-
Papir og tusser.
Modelleringsopgaven giver eleverne mulighed for at omsætte og formidle deres viden og træne deres modelleringskompetence. Du kan bede eleverne sætte pile og fagbegreber på modellerne for at kvalificere modellerne og elevernes læreprocesser.
Opsamling i klassen
-
Hvorfor kan man ikke overleve ved at drikke saltvand?
-
Hvorfor tørrer mad ud, hvis der er meget salt i?
-
Hvordan kan man gøre bløde gulerødder sprøde igen?
-
Hvorfor skal pasta koges i saltvand?
-
Hvorfor kan saltvandsfisk ikke tåle at komme i ferskvand?
-
Hvad tror I, at der sker med jeres celler, hvis I drikker et stort glas saftevand?