Sæt tal på stress i skolen
INTRO
I skal undersøge, hvordan stress påvirker hverdagen på skolen. I skal lave beregninger om stress ud fra antagelser, og I skal måle, hvordan stress påvirker jeres indlæring i forskellige situationer. Til sidst skal I komme med forslag til, hvordan man kan få en mindre stressende skoledag og præsentere jeres ideer for elevrådet eller skolebestyrelsen.
Forberedelse
> Læs fagtekster til Stress af i naturen
DET SKAL I
1) Lav antagelser og beregninger om søvn og skærmforbrug.
2) Diskutér stress og øv-dage.
3) Beregn antal øv-dage for danske skoleelever.
4) Lav undersøgelser om stress og læring.
5) Kom med forslag til en stressfri skoledag.
Formål med opgaven
-
I lærer, hvordan stress påvirker jeres skoledag.
-
I bliver trænet i at diskutere samfundsmæssige problemstillinger om stress.
-
I lærer at lave en model over en mindre stressende skoledag.
Tidsforbrug: 6-7 lektioner á 45 min.
Fag: Matematik, biologi, samfundsfag samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
1) Lav antagelser og beregninger om søvn og skærmforbrug
Nogle gange kan det være svært at beregne noget helt præcist; eksempelvis hvor meget klassen i gennemsnit spiser om dagen. Derfor bruger man antagelser i matematik. En antagelse er ens umiddelbare opfattelse af, hvordan noget forholder sig. Ved at lave antagelser prøver man at gøre beregninger nemmere. Der er ingen grænser for, hvor grundige antagelser skal være. Det vigtige er, at de skal kunne forklares. Nogle gange antager man noget på baggrund af data, andre gange ud fra kvalificerede gæt.
I skal nu gå sammen to og to og lave antagelser. Derefter skal I undersøge jeres antagelser og konkludere dem som gældende for alle 8. klasseselever i Danmark:
-
Først skal I antage, hvor mange timers søvn eleverne i jeres klasse i gennemsnit sover om natten.
-
Herefter skal I antage, hvor mange timers skærmforbrug en gennemsnitselev i 8. klasse i Danmark har om dagen.
-
Nu skal I sammen i klassen undersøge, om jeres antagelser er rigtige. Brug Excel-arket og indtast i fællesskab jeres data for klassens søvn og skærmforbrug.
Elevspørgsmål
-
Hvordan passer jeres antagelser til resultatet?
-
Er der forskel på hverdag og weekend for de to emner?
Hvordan vil det være forskelligt?
-
Hvordan tror I, at søvn og skærmforbrug kan hænge sammen med oplevelsen af stress?
2) Diskuter stress og øv-dage
Måske har I før hørt udtrykket en ‘øv-dag’? Det er en dag, hvor man ikke tager på arbejde eller i skole, selvom man fysisk set er rask nok. Der kan være mange grunde til øv-dage. Eksempelvis kan man føle sig træt, uoplagt, stresset, nedtrykt – eller det hele på samme tid.
Diskuter følgende spørgsmål i plenum i klassen:
-
Hvilke årsager kan der være til, at man har brug for en øv-dag?
-
Er det okay at tage fri, når man har en øv-dag?
-
Hvad kan der være af fordele og ulemper?
-
Er der en grænse for, hvor meget fravær man må have på grund af øv-dage?
-
Hvad kan hjælpe en til at komme ovenpå, hvis man har en øv-dag?
-
Har I prøvet at gå i skole, selv om I havde en øv-dag, og så alligevel synes, det var rart at være i skole?
Børn og unge oplever stress
Organisationen Børns Vilkår lavede i 2020 en undersøgelse, der viste, at en ud af syv udskolingselever ‘ofte’ eller ‘hele tiden’ har oplevet stress inden for den seneste måned.
Over halvdelen havde gennemgået en større begivenhed i deres liv. Det kunne være mobning, skoleskift, dødsfald, sygdom eller forældrenes skilsmisse.
Mange følte sig stressede på grund af et præstationspres fra skole, forældre og sociale medier.
3) Beregn antal øv-dage for danske skoleelever
Nu skal I prøve at beregne, hvor mange øv-dage alle udskolingselever i Danmark har tilsammen om året. Sæt jer sammen to og to.
-
Først skal I antage, hvor mange øv-dage jeres klasse sammenlagt har haft det seneste skoleår.
-
Antag nu, hvor mange øv-dage alle danske udskolingselever tilsammen har haft i løbet af et skoleår.
-
Nu skal I beregne antallet af jeres egne øv-dage hver især. Tænk tilbage på de seneste fire uger og prøv at huske, hvor mange øv-dage du har haft. Beregn ud fra tallet, hvor mange øv-dage du så har på et helt skoleår (40 uger).
-
Nu skal I sammen i klassen beregne antallet af øv-dage for hele klassen på et skoleår.
-
Beregn nu det samlede antal øv-dage om året for udskolingselever i hele landet.
Hvis den mentale snue melder sig en tidlig morgen - eller du har ondt i pjækketarmen, så er det helt okay at melde sig syg på arbejdet.
Det mener Einar Baldursson, der er arbejdspsykolog ved Aalborg Universitet ifølge dr.dk
4) Lav undersøgelser om stress og læring
I har sikkert selv prøvet, at det kan være svært at koncentrere sig, hvis der er meget larm i klassen, og I hele tiden bliver afbrudt. Men hvad betyder en stressende læringssituation egentlig for jeres evne til at lære? Det skal I undersøge i denne opgave, hvor I skal prøve, hvordan det er at arbejde med et sæt matematikopgaver i forskellige situationer.
1) Opgaveløsning i en normal klassesituation
-
Start med at måle jeres blodtryk med en blodtryksmåler og notér tallene ned.
-
Løs matematikopgaver i 15 minutter i en almindelig klassesituation.
-
Mål derefter jeres blodtryk igen og notér tallene ned (brug evt. regnearket).
2) Opgaveløsning i det fri
-
Start med måle jeres blodtryk og notér tallene ned.
-
Gå ud i det fri og find et roligt sted at sidde. Det kan være i en skov, park eller et grønt område på skolen. Løs matematikopgaver i 15 minutter.
-
Når tiden er gået, skal I måle jeres blodtryk igen og notér tallene ned.
3) Opgaveløsning i stresset klassesituation
-
Mål jeres blodtryk, inden I starter, og notér tallene ned.
-
Skab en stresset klassesituation med for eksempel høj musik, mindre arbejdsplads, mange afbrydelser, alle skifter plads undervejs og så videre. Løs matematikopgaver i 15 minutter.
-
Når tiden er gået, skal I måle blodtryk og skrive tallene ned.
4) Efterbehandling af undersøgelse
-
Brug skemaet til at indtaste jeres blodtryk ud fra hver opgavesæt. Indtast også antallet af rigtige svar i jeres matematikopgaver.
-
Beregn klassens gennemsnitlige blodtryk før og efter de tre forskellige undervisningssituationer.
-
Beregn hvor mange rigtige svar klassen fik i gennemsnit under hver undervisningssituation.
Elevspørgsmål
-
Hvordan påvirkede de forskellige situationer jeres resultater?
-
Hvordan oplevede I at løse matematikopgaver i de forskellige undervisningssituationer?
-
Kan I på baggrund af undersøgelsen sige om sammenhængen mellem stress og læring?
5) Kom med forslag til en mindre stressende skoledag
I skal nu gå sammen i grupper og komme med forslag til, hvad man kan gøre for at gøre skoledagen mindre stressende.
-
Start med at lave en oversigt over, hvad der kan virke stressende på jer i skolen. Skriv alle de faktorer ned, som I hver især kommer i tanke om. I kan bruge værktøjet Padlet.
-
I skal nu sammen i gruppen lave en opdeling af de ting, som I er kommet frem. Her skal I gruppere stressfaktorerne i ting, der handler om:
- støj
- arbejdsopgaver/lektier
- fysiske rammer
- skemaet
- klassekammerater
- læreren.
-
Herefter skal I komme med forslag til, hvad man kan gøre for at få en skoledag med mindre stress. I kan eventuelt hente inspiration i artiklen Sådan forebygger du stress.
-
I skal nu modellere jeres forslag til en mindre stressende skoledag ved at bruge materialer som papir, pap, lim, saks og så videre.
-
Til sidst skal I præsentere jeres forslag til en mindre stressende skoledag for elevrådet eller skolebestyrelsen. På den måde får I måske mulighed for at ændre ved nogle ting for jer selv og andre elever på skolen.
Elevspørgsmål
-
Er der nogle ting, som går igen i de forskellige gruppers modeller for en mindre stressende skoledag?
-
Er der nogle af forslagene, som klassen selv kan hjælpe med at gøre noget ved?
Til læreren
Forløbet kan skaleres op og ned ved for eksempel at lade
eleverne selv lave deres egne Excel-ark. I forbindelse med blodtryksmåling kan der justeres på antal målinger og varighed på opgaver.
Det er vigtigt at få snakket om stress og øv-dage på en måde, der gør, at eleverne føler, det er acceptabelt at blive hjemme, hvis man har en øv-dag. Ellers er der sandsynligvis nogle elever, der ikke vil stå frem med deres fraværsdage.
MATERIALER
-
Tre opgavesæt med matematikopgaver uden hjælpemidler, der passer til klassetrinnet. Der skal i hvert sæt være nok opgaver til, at de kan bruge 15 min. på opgaverne.
-
Blodtryksmålere
-
Materialer til modellering såsom papir, pap, tusser, lim og saks og så videre.
FAGLIGE MÅL
Matematik
-
Eleven kan løse enkle matematiske problemer.
-
Eleven kan tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer.
-
Eleven har viden om sammenhænge mellem matematiske resultater og enkle hverdagssituationer.
Biologi
-
Eleven kan undersøge sundhedsmæssige sammenhænge mellem krop, kost og motion, herunder med digitale redskaber.
-
Eleven kan vælge modeller efter formål.
-
Eleven kan diskutere aktuelle løsnings- og handlingsforslag og relaterede interessemodsætninger i forhold til miljø- og sundhedsproblemstillinger.
Samfundsfag
-
Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Eleven kan vurdere sundhedsfaktorer i relation til eget liv.
-
Eleven har viden om sundhedsfaktorer, som er særligt relevante for unge.
-
Eleven kan diskutere, hvordan sundhed og trivsel kan fremmes gennem sundhedspolitikker.
-
Eleven har viden om sundhedspolitikker.
Opsamling i klassen
-
Hvad har I lært om stress og læring i skolen?
-
Hvordan påvirker forskellige arbejdssituationer vores evne til at lære?
-
Hvordan passer jeres beregning af klassens søvn med anbefalingen om, at man i gennemsnit skal sove 7,5 timer om natten?
-
Hvilken betydning har vores søvn og skærmforbrug for vores sundhed og trivsel?
-
Hvilke årsager kan der være til, at man sover dårligt om natten?
-
Hvad kan man selv gøre for at få en bedre nattesøvn?
-
Hvordan kan stress virke som en superkraft?