Naturen er fuld af lyde, uanset om man befinder sig i en skov, ved havet eller på en eng. Der vil aldrig være helt stille. Nogle af lydene kommer fra dyr, for eksempel hjorten, der brøler højt og gnubber sit gevir op ad en træstamme. Andre lyde kommer fra vind, regn, torden og andre vejrfænomener.
Der er høje lyde, lave lyde, lyse lyde og dybe lyde. Der er lyde, som kan virke voldsomme og skræmmende, og der er lyde, som får os til at slappe af og nyde naturen – som lyden af en rislende bæk eller fuglesang.
I dette forløb skal I lære mere om naturen ved at zoome ind på lydene. I vil blive klogere på, hvad lyd egentlig er, og hvordan lyd bevæger sig som bølger. Derudover skal I lære, hvordan vi opfanger lyd, og hvorfor nogle af naturens lyde kan have en beroligende effekt på os.
Zoom ind på naturens lyde
En hjort skaber lyde ved at brøle højt.
Hvis I går en tur i skoven, kan I måske høre en solsort fløjte, et egern hoppe rundt i trækronerne, eller en grankogle falde til jorden. Tager I til stranden, vil lydlandskabet være helt anderledes. Her kan I høre bølgerne, der skyller ind på bredden, vindens susen og mågernes skræppen.
Hvert sted har sine egne unikke lyde, som afhænger af de dyr og planter, der bor der. En dansk skov lyder for eksempel meget anderledes end regnskoven, hvor der lever mange flere arter, og derfor også findes et mere broget lydbillede. Her vil man kunne høre summen fra tusindvis af insekter, kvækkende frøer, et kor af papegøjer, tukaner og måske en orangutang.
Naturens lyde ændrer sig markant efter vejrforholdene og årstidernes skiften. Bare tænk på, hvor anderledes naturen lyder om sommeren i forhold til om efteråret, når bladene er faldet af træerne og danner knitrende lyde under skosålerne. Selv i løbet af et enkelt døgn kan lydbilledet ændre sig i forhold til dyrenes søvnrytme.
Hvert landskab har unikke lyde
Papegøjer har deres egne unikke lyde.
Elevspørgsmål
-
Hvilke faktorer er med til at forandre naturens lydbillede?
-
Hvilke lyde kendetegner det naturområde, som I holder mest af?
En morgen i 1883 i Indonesien sprang vulkanen Krakatau i luften. Braget efter eksplosionen var så kraftigt, at det vækkede sovende mennesker i Australien 4.000 km væk. Lyden af eksplosionen kunne høres op til 5.000 km væk. Det svarer næsten til afstanden fra Oslo i Norge til Sahara i Afrika. Sømænd, der befandt sig omkring 60 km fra vulkanen, fik sprængt deres trommehinder.
Lyden rejste ikke kun gennem luften, den bevægede sig også gennem vandet som en 30-35 meter høj tsunami. Senere samme dag kunne man måle højere vandstand i Sydafrika, som ligger 8.000 km væk fra Krakatau. Her var vandstanden 60-80 cm højere end normalt.
Trykbølgerne fra Krakataus eksplosion var helt enorm kraftig. Man mener, at lyden var over 150 dB. Men hvordan kan det være, at lyd kan rejse så langt væk og ligefrem kan sprænge trommehinder? Det kan I læse mere om i de følgende tekster.
> Læs mere om Krakataus eksplosion
Vulkanudbrud sprængte trommehinder
Molekyler der sættes i svingninger
Lyd opstår, når molekyler sættes i svingninger (vibrationer). I kan selv frembringe sådanne svingninger, hvis I knipser med fingrene. Herved skabes en bevægelse, som får molekylerne i luften til at skubbe til de omkringliggende molekyler og overføre energi fra et sted til et andet. Når I snakker, synger eller råber, sker det ved, at luften fra lungerne får jeres stemmebånd til at vibrere let og skabe svingninger.
Nogle dyr kommunikerer med hinanden ved at skabe svingninger med andre dele af kroppen. For eksempel laver han-græshoppen en sitrende lyd ved at gnide sine forvinger mod hinanden for at tiltrække hunner.
Græshopper kommunikerer med hinanden ved at skabe svingninger med forvingerne.
Lyd bevæger sig som bølger
Lyd bevæger sig som bølger. De fleste lydbølger opfanger vi fra luften. Vi kan ikke se dem, men vi kan forestille os, at de bevæger sig, ligesom når vi smider en sten i vandet, hvor plasket fra stenen starter en bevægelse, som spreder sig.
Luftmolekyler bevæger sig på samme vis ved at overføre energi gennem dannelsen af bølger. Herved behøver molekylerne ikke at flytte sig særlig langt, fordi det er nok, at de bare skubber lidt til hinanden og derved laver en bølge.
Hvad er lyd egentlig? Og hvad har lyd med bølger at gøre? Få forklaringen fra DR Skole
Kraftig lyd kan slå ihjel
Lydbølger har forskellig styrke. Nogle lyde er meget høje, mens andre er lave. Jo højere lyden er, desto mere energi er der i lydbølgen. Det gør, at lyden kan bevæge sig over længere afstande. Det er derfor, man kunne høre lyden af vulkanen Krakatau helt i Australien, mens det kan være svært at høre folk hviske, medmindre man står helt tæt på dem.
Lydstyrke måles i decibel (dB) og fortæller, hvor stort et tryk lyden rammer trommehinden med. Jo højere dB-værdien er, jo kraftigere er lyden. Vi mennesker hører ikke lyd, der ligger under 0 dB. Almindelig samtale ligger omkring 50 dB, og når lydstyrken når op over 80 dB, risikerer man at få høreskader.
Nogle gange er lydene så kraftige og fyldt med så meget energi, at de kan gøre stor skade på omgivelserne. Smertegrænsen ligger omkring 120 dB (115-140 dB). Når lyden bliver så kraftig, risikerer man, at trommehinden sprænges. Så når sømændene i 1883 fik sprunget deres trommehinder, var det, fordi trykbølgerne fra Krakataus eksplosion var helt oppe på 150 dB.
Dyr kan også udsende skadelige lyde. Forskere har opdaget, at kaskelotter kan udsende så kraftigt et klik fra en stor lydgenerator i deres næse, at de kan lamme eller dræbe deres bytte med lyd. Hvis mennesker skulle efterligne lyden, ville vi være nødt til at bruge kraftige sprængstoffer.
Lyd kan gå gennem alle materialer
Lyd kan også gå igennem vand. Det vil I kunne høre, hvis I stikker hovedet under vand og prøver at skrige. Mange dyr kommunikerer med hinanden netop ved at lave lyde under vand. For eksempel kan hvaler kommunikere og finde hinanden på 10 kilometers afstand i havet. De store hvalhanner kan endda kommunikere over afstande på helt op til 50 km.
At lyd kan bevæge sig gennem både luft og vand er årsagen til, at lyden fra Krakataus bevægede sig gennem havet som en 30-35 meter høj tsunami.
Lyd kan også bevæge sig igennem faste materialer. Det er derfor, I kan høre, når en person banker på døren og derved frembringer en lyd, som går igennem det materiale, som døren er lavet af.
Det eneste, lyd ikke kan bevæge sig igennem, er et vakuum, det vil sige et rum, der er helt tomt for molekyler. Det skyldes, at lydbølgerne har brug for, at der er nogle molekyler, som de kan skubbe til. Her på jorden er det svært at skabe et fuldstændigt vakuum, fordi der altid vil snige sig nogle få luftpartikler med. Men faktisk er der vakuum i store dele af universet. Vi skal således forstille os, at det meste af universet er helt stille.
Hvaler kan kommunikere med hinanden over meget lange afstande.
Lys bevæger sig langsommere end lys
Har I tænkt over, hvorfor I først kan høre tordenskraldet længe efter, I har set lynet? Det skyldes, at lyset bevæger sig hurtigere end lyden. Mens lyd kun bevæger sig cirka 343 meter i sekundet, bevæger lys sig 299.792.458 meter i sekundet, hvilket svarer til cirka 300.000 km i timen.
Næste gang det er tordenvejr, kan I prøve at tælle sekunderne, fra I ser lysglimtet fra lynet, til I hører tordenbraget. På den måde kan I beregne afstanden til lynet. For hvert 3. sekund I tæller, vil lynet være cirka 1 kilometer væk fra jer.
Det er altså forskelligt, hvor hurtigt lyden bevæger sig gennem luft, vand og andre materialer. Kort sagt så bevæger lyden sig hurtigere, jo kortere afstand der er mellem molekylerne i det materiale, den bevæger sig gennem. For eksempel bevæger lyden sig fire gange så hurtigt gennem vand som gennem luften.
Elevspørgsmål
- Hvordan opstår lyd?
-
Hvad kan lyd gå i gennem?
-
Hvorfor kan lyden ikke bevæge sig i et vakuum?
-
Hvorfor bevæger lyden sig hurtigere i vand end i luften?
Alt det, vi mennesker ikke kan høre
I løbet af en dag hører vi mange slags lyde. Lydenes forskellighed skyldes, at lydbølgerne bevæger sig på forskellige måder. Hvis lydbølgernes svingninger er hurtige og regelmæssige, opfatter vi dem som en tone.
Antallet af svingninger pr. sekund. kaldes for tonens frekvens og måles i hertz. De dybe toner har lave frekvenser, og de lyse toner har høje frekvenser. En tones frekvens har altså noget med tonehøjden at gøre og har betydning for, om vi hører tonen som dyb eller lys.
Det menneskelige øre kan høre frekvenser mellem 20 og 20.000 hertz. Det kaldes for det hørbare område. Det område er så bredt, at vi kan skelne mellem 400.000 toner. Men selv om din hørelse er perfekt, vil der stadig være toner, du ikke hører, fordi de ligger uden for menneskets hørbare område.
De lydbølger, som har for mange svingninger i sekundet for vores ører, kaldes ultralyd. De lydbølger, som har for få svingninger i sekundet, kaldes for infralyd.
Vidste I at…
Skrigene fra flagemus har en styrke, der er højere end lydniveauet til en rockkoncert.
Dyr bruger ekko til at jage deres bytte
Lyd bevæger sig i alle retninger og vil blive ved med at brede sig, til den ikke har mere energi, men hvis lyden rammer en forhindring, bliver den kastet tilbage. Det kalder vi ekko. Nogle dyr benytter sig af, at lyden kastes tilbage, når de skal jage, det gælder for eksempel flagermus og delfiner.
Delfinen udsender en række klik for at lokalisere, hvor dens bytte befinder sig. Hvis klikkene rammer noget på sin vej, kastes de tilbage, og så kan delfinen hurtigt afgøre, om det er noget spiseligt, hvor stort det er, og hvor langt det er væk. Det gør delfinen ved at måle tidsforskelle mellem klik og ekko. Dette kaldes for ekkolokation.
Ligesom delfinerne bruger også kaskelothvaler og flagermus ekkolokation til at jage deres bytte.
Se hvordan forskellige dyr bruger ekkolokation til at jage deres bytte.
Elevspørgsmål
-
Hvad er lydens frekvens?
-
Hvad er det hørbare område?
-
Hvad er ekkolokation?
Dyr kommunikerer uden for vores hørelse
Dyrene bruger ligesom os lyd til at kommunikere med. Når du hører fugle synge eller en hund gø, er det, fordi de kommunikerer inden for det område, hvor vi mennesker kan høre frekvenserne. Men dyr som hvaler, elefanter og kvæg kan lave lyde på 16 hertz og derunder – lyde, som vores ører ikke kan opfange. Derfor kan vi ikke høre alle hvalerne, køerne og elefanternes lyde.
I den anden ende af skalaen ligger flagermuses kald mellem 20.000 og 70.000 hertz, hvilket også er uden for menneskers hørelse. Det skal vi kun være glade for, da flagermusenes lyde er helt ekstremt høje, nemlig 140 decibel, hvilket langt overstiger vores smertegrænse for lyd og derfor ville være helt uudholdeligt at høre på.
Mange dyr kan ikke bare frembringe, men også høre frekvenser, der er både højere og lavere, end vores ører kan opfange. Elefanter kommunikerer for eksempel over lange afstande ved at bruge dybe brummelyde, der er lavfrekvente fra 10 Hz og op. I den anden ende af skalaen kan din hund høre lyde på over 60.000 Hz, mens delfinen kan høre lyde på hele 100.000 Hz.
Delfiner kan høre lyde på helt op til 100.000 Hz.
Naturens afslappende lyde
Videnskaben har bevist, at nogle af naturens lyde, for eksempel rislende bække, vandfald og fuglesang, kan have en beroligende og afstressende effekt på mennesker. Ud fra denne viden har man udviklet behandlingsformer til stressramte, der lytter til naturens lyde som en del af behandlingen.
For at forstå, hvorfor naturens lyde kan have en afslappende effekt, skal vi helt tilbage til stenalderen, hvor vi levede udendørs som jægere og samlere og konstant var på jagt efter føde. Her fungerede lyden af fuglesang som et tegn på, at der ikke var nogen rovdyr i nærheden. Ligeledes var lyden af en flod et tegn på, at der var vand i nærheden, hvilket var vigtigt for vores overlevelse.
Selv om vi ikke lever sådan længere, er vores hjerner stadig designet efter denne tilværelse. Det er derfor, disse af naturens lyde selv i dag virker beroligende på os.
Fordi naturens lyde virker afslappende, er der mange, der bruger soundtrack med naturens lyde, når de skal meditere eller have hjælp til at falde i søvn. Prøv selv at slappe af eller falde i søvn til et soundtrack med regnvejr eller junglelyde.
Larm og faretruende lyde
Det er langt fra alle lyde fra naturen, som har en beroligende effekt. Mange af os vil for eksempel føle uro ved lyden af torden, stormvejr eller andre naturfænomener, som kan virke truende på os. Dyr kan også frembringe lyde, som vi mennesker oplever som faretruende eller irriterende. Mange bliver for eksempel bange ved lyden af en hunds aggressive gøen, og hvad er mere irriterende end en summende myg, der er umulig at fange i soveværelset før sengetid?
På samme måde kan meget støjende bymiljøer med trafik og byggepladser gøre os anspændte og stressede. Det skyldes, at støj hæver kroppens alarmberedskab, så vi producerer flere stresshormoner, der får pulsen og blodtrykket til at stige. Forskere har fundet ud af, at det er godt, hvis folk i byerne har adgang til parker eller andre grønne områder. Ikke bare vil planter og træer dæmpe støjen, det vil også tiltrække fugle, hvis sang har en positiv effekt på vores velbefindende.
Elevspørgsmål
-
Er der nogle naturlyde, som I finder behagelige, skræmmende, eller irriterende?
-
Hvad er forklaringen på, at nogle
naturlyde kan virke afstressende?
-
Hvilke lyde bruger I, hvis I skal slappe af?