​

Der er lyde overalt. Uanset hvor I befinder jer, vil der med stor sandsynlighed være lyd. I hører og mærker lyd med kroppen hele tiden, men det er kun med vores ører, vi opfatter det som lyd.

 

Lyd kan være skønt – tænk bare på jeres favoritmusik eller fuglene, der synger på en forårsdag. Lyd kan også være forstyrrende – for eksempel trafikstøj eller støj fra vejarbejde eller byggeri. Måske har I prøvet at gå forbi et sted, hvor der blev brugt et trykluftbor eller en lufthammer. Når det sker, kan man både høre lyden og mærke lyden i kroppen. Hvis I lægger hånden på en højttaler, hvor der spilles tung bas, så kan I også mærke lyden.

 

Lyd er energi

I kan umiddelbart tænke, at fagene musik og fysik ikke har meget med hinanden at gøre, men musik er et fysisk fænomen, og det skaber en bedre forståelse for musik, hvis man kender lidt til fysikken bag.

 

Lyd skabes, når luftens molekyler sættes i svingninger (vibrationer). Det kan for eksempel være, når I spiller på bas og slår strengen an. Strengens vibrationer sætter gang i luftens molekyler, så de skubber til de omkringliggende luftmolekyler, som så igen skubber til andre  molekyler, og derved breder lyden sig i rummet. Luftmolekylerne bevæger sig altså ikke langt, men skubber blot til de nærmeste molekyler og leder på den måde energi (svingninger) videre til dem.

 

Lyden bevæger sig igennem luften i bølger, fordi luftens molekyler skiftevis fortættes (bliver mere koncentrerede) og fortyndes, når bassens streng eller en anden lydgiver svinger. Vi kan bare ikke se bølgerne i luften. 

 

Lydbølgerne bevæger sig ikke kun igennem luften, men også igennem alle mulige andre materialer; også jeres kroppe. Det er forskelligt, hvor hurtigt lyden bevæger sig igennem forskellige materialer, men kort sagt så bevæger lyden sig hurtigere, jo kortere afstand der er imellem molekylerne i det materiale, den bevæger sig igennem. Et eksempel kan være, at lyden bevæger sig fire gange så hurtigt igennem vand som igennem luft.

​

Lydbølger bevæger sig i alle retninger og vil blive ved med at brede sig, til de ikke har mere energi. Men hvis lyden rammer en forhindring som et træ eller en mur, bliver den kastet tilbage. Det kalder vi for ekko. I kender nok fænomenet fra naturen, hvor I måske har råbt “Hvad drikker Møller?” og har fået svaret “øller”.

Toner

Hvis svingningerne er hurtige og regelmæssige, opfatter vi dem som en tone. Antallet af svingninger pr. sekund kaldes for tonens frekvens og måles i hertz (Hz). De dybe toner har lave frekvenser, og de lyse toner har høje frekvenser (se figuren til højre). En tones frekvens har altså noget med tonehøjden at gøre, som har betydning for, om vi hører tonen som dyb eller lys.

​

Hvad kan vi høre?

Det menneskelige øre kan høre frekvenser mellem 20 og 20.000 Hertz. Det er et område, der er så bredt, at vi kan skelne cirka 400.000 toner. Men selv om I hører fuldstændig perfekt, vil der stadig være toner, I ikke hører, fordi de ligger uden for vores hørelses område. I den anden ende af skalaen kan jeres hund høre lyde på over 35.000 Hz, mens delfinen kan høre lyde på helt op til 100.000 Hz.

> Læs mere om frekvens og decibel
 

Lydens styrke

Lydstyrken bestemmes af, hvor stort udsving lydbølgen har fra hvilepositionen (se figuren til højre). Jo større udsving, des større lydstyrke. Man kalder det lydbølgens amplitude. To lydbølger kan godt have samme frekvens, altså svinge lige hurtigt, men have forskellig lydstyrke (amplitude).

Lydstyrke måles i decibel (dB) og fortæller, hvor stort et tryk lyden rammer trommehinden med. Jo højere decibel, jo kraftigere er lyden. Vi hører ikke lyd, der ligger under 0 dB, fordi vores ører ganske enkelt ikke opfatter dem. Almindelig samtale ligger på cirka 50 dB, og når lydstyrken når op over 80 dB, risikerer man at få høreskader. Prøv at overveje, hvor mange dB lyden er i jeres høretelefoner, når I hører musik. Er det noget, jeres hørelse i længden kan tage skade af?

Dynamikken i musikken

Når I spiller musik, forholder I jer ikke kun til, hvilke toner I skal spille. I er også nødt til at forholde jer til dynamikken i musikken. Dynamik er et udtryk for forholdet mellem de forskellige lydstyrker i musikstykket – både over tid, altså gennem hele musikstykket og mellem de forskellige stemmer/instrumenter. På den måde hænger musikkens udtryk sammen med fysikken bag; lydens frekvens og lydens styrke. I noderne vil lydstyrken være vist ved forkortelser af italienske ord som Piano (P) og Forte (F).
 

> Læs mere om dynamikken i musikken