Den naturvidenskabelige arbejdsmetode
​
Den naturvidenskabelige arbejdsmetode starter som regel med noget, man undrer sig over. Man iagttager noget interessant i sine omgivelser, eller man får en idé til noget nyt. Det kalder man for en observation.
Ud fra observationen danner man en hypotese. Det er et kvalificeret bud på en forklaring eller en løsning på det, man har observeret og undret sig over.
Bagefter laver man et eller flere eksperimenter, der kan be- eller afkræfte hypotesen. I den naturvidenskabelige verden laver man ofte de samme forsøg mange gange, så man sikrer sig, at resultaterne, man konkluderer på, er rigtige.
Der kan være forskellige fejlkilder, der påvirker et forsøg. Fejlkilder er forhold, der kan give anledning til fejl i en undersøgelse. Det er vigtigt, at man tager højde for disse fejlkilder, da de ellers kan påvirke forsøget.
Til sidst konkluderer man på sit forsøg. Blev hypotesen be- eller afkræftet? Begge tilfælde er fint, man er nemlig blevet klogere, og naturvidenskaben handler ikke om at få ret, men om at prøve at afdække den fysiske verden omkring os.
> Læs mere om den naturvidenskabelige metode
Se filmen om forsøg med albedo-effekten og svar på spørgsmålene:
-
Hvad drejer forsøget sig om?
-
Hvordan er forsøget bygget op?
-
Hvordan bliver der målt på forsøget?
-
Hvorfor er det vigtigt kun at ændre på et parameter ad gangen?
-
Kan forsøget gentages? Hvorfor/hvorfor ikke?
-
Vil man få samme resultater, hvis forsøget gentages?