Hvad er biodiversitet?
Biodiversitet betyder, at der er en mangfoldighed af liv i mange forskellige miljøer. Det vil sige planter og dyr, svampe, alger, bakterier og andre mikroorganismer. Der skal være en mangfoldighed af både arter, gener og økosystemer, for at man kan tale om, at der er biodiversitet i et område. En høj grad af biodiversitet bidrager til, at vi har fødevarer, medicin, ren luft og rent vand og får bestøvet vilde planter og afgrøder.
Høj biodiversitet er også med til at forebygge pandemier. Faktisk mener flere forskere, at vi selv kan være skyld i pandemier som for eksempel corona, fordi vi mennesker er i gang med at ødelægge klodens økosystemer. For når et økosystem bliver forstyrret, vil det bestå af færre dyr, planter og mikroorganismer. Derved bliver vi mennesker en vigtigere del af økosystemet – og risikerer at blive ramt af vira, som ellers ville angribe dyr.
En høj grad af biodiversitet er altså ikke kun vigtig for at redde de planter og dyr, som er i fare for at uddø. Vi mennesker er på mange andre måder afhængige af biodiversiteten.
Hvad er biodiversitet egentlig, og hvorfor er det vigtigt at arbejde for mere biodiversitet?
De tre elementer, som tilsammen udgør biodiversitet:
1) Mange forskellige arter
Områder med stor biodiversitet er kendetegnet ved at rumme mange forskellige arter. Det kan for eksempel være mange forskellige slags træer, planter, dyr, svampe og mikroorganismer. Jo større et område er, jo flere arter skal der til, før der er høj biodiversitet i området.
2) Stor variation i generne
Biodiversitet betyder også, at der er mange forskellige gener inden for de enkelte dyre- og plantearter. Denne variation af gener er svær at se med det blotte øje, hvis man for eksempel sammenligner to valmuer med hinanden. Men for at den enkelte valmue-art kan overleve, er det vigtigt, at den blander gener med andre valmuer. Planter udveksler gener ved at bestøve hinanden. Mens dyr udveksler gener, når de parrer sig. Hvis en dyreart kun har et lille udvalg af andre dyr at parre sig med, vil de have en mindre pulje af gener at udvikle sig fra. Det kalder man også for indavl.
3) Dyr og planter udgør et økosystem
Økosystemer findes i områder, hvor der er et samspil mellem en masse levende organismer. Man kan forestille sig et økosystem som et slags minisamfund i naturen, hvor alle planter og dyr har en funktion og bidrager til økosystemets opretholdelse.
En skov er et godt eksempel på et økosystem. Her lever der både bakterier, svampe, planter og dyr, der indgår i et fællesskab med skovens miljø som for eksempel jordens bestanddele samt temperaturen og fugtigheden i luften. For eksempel laver regnorme jord om til muldjord, som planterne kan optage. Dyrene i skoven påvirker økosystemet ved at spise af frø, nødder og planter, og når dyrene dør, bliver de omdannet til føde for insekter. Andre eksempler på økosystemer er naturområder som enge, sumpe, koralrev og savanner.
Hvorfor er vi havnet i en biodiversitetskrise?
Menneskets levevis er skyld i, at mange dyre- og plantearter uddør over hele jordkloden. De forskellige arter forsvinder i takt med, at deres økosystemer bliver indskrænket. Vi mennesker fælder træer, dræner vandløb og rydder grønne områder for at dyrke landbrug og bygge huse og veje. Det er de færreste insekter, der trives med store ensartede områder som for eksempel kornmarker, juletræsplantager eller parkeringspladser belagt med asfalt. Insekterne foretrækker læhegn, krat, væltede træer og vild og rodet natur, hvor de kan samle kræfter og næring.
Truede dyr og planter i Danmark
Faktisk står det så galt til med biodiversiteten, at man taler om en økologisk krise, der er lige så alvorlig som klimakrisen. Alene i Danmark er flere end 1800 dyre- og plantearter ved at forsvinde. Hvis ikke vi forbedrer biodiversiteten, vil de være i fare for at uddø. På en liste, der kaldes Rødlisten, kan man se, hvilke dyr, planter og svampe der er truede i Danmark.
FN's biodiversitetskonvention
Allerede i 1990’erne lavede FN en biodiversitetskonvention med det formål at bevare den biologiske mangfoldighed i verden. I dag har 189 lande skrevet under på aftalen, herunder Danmark. Alligevel falder biodiversiteten fortsat over hele verden. Faktisk er en fjerdedel af alle arter i verden i fare for at uddø, viser en stor international rapport fra 2019.
Det gælder også i Danmark, hvor over 50 procent af landets areal går til landbrug, mens kun 14 procent er dækket af skov. Man skal også huske på, at fordi der er skov, er der ikke nødvendigvis høj biodiversitet, da mange skove er anlagte og bliver passet og vedligeholdt. Faktisk er der i Danmark kun under 1 procent uberørt skov tilbage, og det er netop i den uberørte, vilde natur, at biodiversiteten har de bedste betingelser.
> Danmarks Naturfredningsforening: En fjerdedel af verdens arter er ved at forsvinde
Klimaforandringer og forurening er også en trussel
Biodiversiteten er ikke kun truet, fordi dyr og planters levesteder bliver udryddet. Klimaforandringerne har også en negativ effekt på biodiversiteten, fordi klimaforandringerne ændrer levestederne for mange arter så hurtigt, at dyr og planter ikke kan følge med.
Endnu en ting, som truer biodiversiteten, er mængden af forurening fra landbrug og industri, som efterlades i naturen. Hvert år ender for eksempel 4-12 millioner ton plastik i verdenshavene, hvilket har store konsekvenser for dyr og planters overlevelse.
Jo flere forskellige arter, jo større biodiversitet.
Affald i naturen har store konsekvenser for dyr og planters levevilkår.