​

I et ultrakort glimt af jordens lange historie har der eksisteret mennesker som dig og mig. Jordens historie strækker sig nemlig 4,5 milliarder år tilbage. I den periode udvikler jorden sig fra at være et goldt og ufrugtbart sted til at være et frodigt paradis for myriader af liv.

 

I dette forløb skal I blive klogere på, hvordan jorden så ud, før du og jeg kom til. Vi zoomer ind på jordens historie.

 

Den store død i historien om livet

Livets historie er fuld af dramatik: Supervulkanudbrud, meteornedslag og iltsvind er eksempler på begivenheder, der har udryddet arter for altid. Vi kender nok alle sammen historien om dinosaurernes uddøen, da en kæmpe meteor ramte jorden. Hele fem gange er over halvdelen af livet blevet udslettet på dramatisk vis af forskellige årsager. 

Vi kender ikke årsagerne til dem alle, men vi har nogle kvalificerede gæt. Det kan være supervulkaner, asteroider, stråling fra en fjerntliggende stjerne, der eksploderer, eller en pludselig ændring i havniveauet. Kun få sejlivede arter har overlevet de store bølger af død, mens andre arter er gået til for altid.

 

Den femte masseuddøen

For 65 millioner år siden ramte en asteroide jorden. Nedslaget skabte voldsomme tsunamier og jordskælv, der sendte rystelser over hele kloden. Fra eksplosionen hvirvlede kæmpemæssige skyer af støv og aske op. Det indhyllede jorden i et altopslugende mørke, så planter knap kunne få sollys. Først døde planterne, og efterfølgende døde de dyr, som levede af planterne.

Det resulterede i den femte masseuddøen, hvor cirka 75 procent af jordens arter blev udslettet. Heriblandt døde dinosaurerne, flyveøglen og mange krybdyr.  

​

Da de kæmpe dyr forsvandt

Engang var der meget store dyr til. Det har mennesket dog fået gjort en ende på. Det skyldes primært, at vi åd os mætte i de store dyr. Fik man nedlagt et sådan dyr, var der nemlig mad til mange dage. I Europa var der kæmpe mammutter med lang pels og gigantiske stødtænder. I Amerika fandtes der et seks meter lange dovendyr, og i Australien var der tonstunge kæmpe vombatter og kæmpe kænguruer, der fik jorden til at dundre, når de hoppede. Alle steder slog mennesket de store dyr ihjel for at spise sig mætte. Og med menneskets indhug forsvandt de store dyr.

 

Når mennesket hugger til – den sjette masseuddøen

Mange forskere mener, at vi er godt på vej ind i den sjette masseuddøen. På verdensplan regner man med, at en million arter er i fare for at uddø. 

Den store død blandt arter i dag skyldes blandt andet, at vi rydder enorme mængder af skov for at dyrke soja til svineproduktion. Det skyldes også, at den vilde natur har dårlige vilkår. Den er spredt som grønne oaser i et menneskekontrolleret landskab. Når temperaturerne stiger, og det gør den, kan dyrene ikke flytte sig, som de ellers ville have gjort. Og dette fører til udryddelse og uddøen blandt arterne.

​

Forskerne taler om, at vi befinder os i en biodiversitetskrise, fordi så mange planter og dyr er i fare for at uddø. ​​Men husk nu på; det er ikke skæbnebestemt. Vi kan afvige fra sporet og redde arterne. Det kræver ikke så meget – mest at vi holder hænderne for os selv og lader skov og natur være, så dyrene har et sted, de kan være.

​

Vilde heste, bævere og bisonokser

I mange lande er man begyndt at genindsætte store græssende dyr i naturparker og andre områder for at øge biodiversiteten. Det sker også i Danmark, hvor vi har indsat vilde heste, bævere og bisonokser. Når dyrene spiser af græsset og andre planter er de med til at skabe variation i området, så flere plantearter kan komme til.

​