​

Myten om Lilith er bedst kendt fra den middelalderlige tekst fra ca. år 700-1000, Ben Siras Alfabet, der er en jødisk midrash, hvilket betyder en tekstlig udlægning, der kan forklare, uddybe og videreudvikle tekststeder i den jødiske bibel Tanakh. Fortællingen om Lilith kan læses som en form for tolkning af Bibelens to skabelsesmyter, ligesom den kan give svar på en række traditioner.

Lilith var, ifølge den jødiske folklore, Adams første kone, der forlangte at være ligestillet med sin mand. Hun ville ikke være ham underdanig, hverken i hverdagen eller i ægtesengen. Myten fortæller, hvordan de to skændtes om deres sexliv. ”Jeg vil ikke ligge under dig,” sagde hun til ham, hvortil Adam svarede: ”Jeg vil ikke ligge under for dig, men på toppen. For du er tilegnet pladsen under mig, og jeg er dig overlegen”. ”Vi er hinanden ligeværdige, da vi begge er skabt af jorden i Guds billede,” var Liliths klare svar, men Adam ville ikke høre.

 

Lilith får til sidst nok, hun får vinger og flygter til Det Røde Hav, efter hun har sagt Guds uudsigelige navn. Adam finder sig ikke i at blive forladt på den måde, han går til Gud og får ham til at sende de tre engle, Senoi, Sansenoi og Samangelof, ud efter Lilith, men hun lader sig ikke rokke – hun vil ikke tilbage til sin mand.

 

I stedet fortæller hun englene, at hun er skabt til at svække spædbørn. Hun har evnerne til at dræbe drengebørn de første otte dage efter fødslen og pigerne de første 12 dage. Lilith slår en handel af med englene. Hun lover at skåne de børn, der er beskyttet af en amulet med de tre engles navne påskrevet, hvis englene til gengæld lover at sætte hende fri. Aftalen bliver indgået, Lilith bliver fri – men hun bliver til en dæmon, nogle steder tolkes hun endda til at blive djævlens moder.

Navnet Lilith betyder på semitisk sprog Nat, og den dæmoniserede Lilith blev gennem århundreder anset som en figur, der har samleje med sovende mænd for at stjæle deres sæd, en såkaldt succubus. 

 

Lilith er ikke direkte nævnt i Bibelen, kun en enkelt gang i Esajas Bog 34 v. 14, hvor hun kaldes for ‘natteheksen’. Den mytiske historie har da også ændret karakter undervejs. Lilith gik fra at være alle dæmoners moder til op gennem tiden at blive hyldet som en gudinde, og i 1970’ernes rødstrømpebevægelse blev hun ligefrem anset for at være verdens første feminist.

 

Fortællingen om Lilith er interessant på mange måder, dels fordi den forsøger at give et svar på de to skabelsesberetninger, der er i Mosebøgerne, dels fordi andre jødiske traditioner er indflettet i fortællingen, blandt andet amuletter til beskyttelse af spædbørn, som man kender helt tilbage fra oldtiden. Lillith-figuren er blevet studeret og analyseret i alle teologiske kredse, hvor hun både er elsket og hadet for sine handlinger.

​

​